Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI. Opbrudet. Et natligt Overfald - XXVII. De første Nomader. En farlig Flodovergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 229
er mere rige paa Spænding, end paa Hvile. Men man bliver vel
vant dertil, tænkte jeg, og faldt snart efter i en fast Søvn.
Allerede Ki. 5 blev vi purret ud af Lamaen, som havde sidste
Vagt og velsagtens mente, at det var bedre at ride end at ligge og
drive, naar det var lyst. Man føler sig ikke videre oplagt og kraf-
tig efler en saadan Nat. Nej, utilpas, vaad og forfrossen, og al
Ting lugter ilde og smager fælt. Men Lugten hørte med til vor
Forklædning, og hele Komedien forekom mig trods alt ganske lystig.
Og nu, da Solen stod op, svandt den Mørkerædhed, som Natten
indgyder selv den modige.
I og for sig var det temmelig urimeligt paa denne Maade at
indvikle os i vanskelige Situationer; thi Byen Lhassa var jo bedre
bekendt end mange andre Steder i Midtasien. Hvad mig selv angaar,
havde Lamaen beskrevet Byen saa grundig for mig, at jeg næsten
var træt deraf. Det, som jeg higede efter, var at se Tibetanerne,
tale med dem og høre, hvorfor de nærede saa stor en Afsky for
Evropæerne. En ukritisk ung Mand havde for faa Aar siden for-
talt, hvorledes han var bleven Genstand for Tortur i Fibek-:men
hans haarrejsende Skildringer skræmmede mig ikke, af den simple
Grund, at jeg ikke troede paa dem. Det vilde være en stor Gevinst
for Menneskeheden, hvis de Personer, der har vanskeligt ved at
holde sig til Sandheden, vilde lade være med at skrive Bøger.
KAP. XXVII.. DE "FØRSTE NOMADER.
EN FARLIG FLODOVERGANG.
Om Morgenen har man ingen rigtig Appetit, især da Frokosten
kun bestaar af Brød og The, men naar Piben saa er tændt, og man
er kommen i Sadlen, gaar Dagen sin jævne Gang, skønt det er en
Taalmodighedsprøve at ride lange Ture, naar man har en Hest, der
bevæger sig som et gammelt Stakit. Dagen var næsten ligesaa
skummel og mørk som Natten. Af Solen saas der ikke et Glimt,
tunge og mørke Skyer hang ned fra Himlen, og man syntes, at de
maatie ramle ned og gaa i Stykker, saa tunge saa de ud. Nedbøren
blev dog mindre rigelig, end vi havde frygtet, kun af og til et lille
Styrtebad og paa det højeste Punkt en ordentlig Haglbyge. Lamaen
bildte sig ind, at han om Morgenen mod Sydvest saa et sort Telt;
han stemte for, at vi skulde ride derhen og faa Oplysninger, men
jeg foretrak at ride lige op til det nærmeste Pas i Bjergene mod
Syd, som nu var kridhvide af Regn og Sne.
Saasnart vi var kommet ind i Dalen, tog Stigningen til og blev
snart meget stærk. Vi red da i Zigzag op over Smaahøje af for-
vitret Sandsten. I Dalen saas der et Par friske Lejrpladser, og
NEM
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
