Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. De første Nomader. En farlig Flodovergang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 SVEN HEDIN
oppe i Passet var der rejst en Stenpyramide. Derfra red vi lige-
frem til en temmelig bred Dal, som sænkede sig mod Sydost.
Paa et bredere Sted laa Kroppen af et Faar ved Siden af sin
Byrde, der bestod af Salt i en Tværsæk. Man saa tydelig, at en
tibetansk Faarekaravane havde besøgt de før omtalte Saltsøer, hvor
Saltet flere Steder ligger i Krystaller paa Bredden. Vi træffer nu
hyppigt paa Ildsteder, hvor der ligger Knogler og Hovedskaller,
som Rester efter tibetanske Maaltider. En Flok Yakokser havde
nylig passeret en Sidedal.
Da vor Vej svingede af mod Sydvest, forlod vi den og red op
over den næste Bjergkæde, hvor Schagdur fandt en temmelig be-
traadt Vej. Fra dette Pas havde vi atter en vid Udsigt, skønt kun
lidet opmuntrende; Bjergtinder og Kamme saa langt Øjet rakte mod
Syd og Sydost. ikke et Menneske, ikke et Telt, ingen Hjorder
indenfor Synsvidden. Vi havde saaledes endnu en Stund Fred for
nyfigne Blikke, men det var ikke umuligt, at der bag os fulgte
Spejdere i vort Spor.
Himlen er stadig mørk, og Timerne gaar med dræbende Lang-
somhed. Tæt nedenfor Passet fulgte vi en stærkt optraadt Vej, som
førte ned til en Dal med Kilder, Bække og frodigt Græs. Rundt
om saa vi Yakgødning, som var bleven vendt for at tørres bedre;
altsaa agtede man at komme tilbage for at hente den. Allevegne
saas Mærker af Nomadelejre.
Da det saa ud til, at Græsningen blev daarligere længere fremme,
besluttede vi at standse for Natten påa et Sted, som egnede sig til
Forsvar, nemlig en 70 Meter bred Strimmel Land mellem to Smaa-
søer. Vi imødeser den kommende Nat med et vist Ubehag og tæn-
ker paa, hvad der nu skal ske. Efter at de sædvanlige Arbejder
var udførte, lagde et Par af os sig til Ro. Jeg hørte dog, hvorledes
Regnen hele Tiden plaskede ned, og jeg mærkede Stænkene gennem
Teltdugen.
Allerede Kl. 8 tøjredes Dyrere som sædvanlig. Luften var rolig
men hvordan end Barometret stod, kunde man være sikker paa
Regn. Denne Nat var endda værre end den første; det var som
om Tusinder af Tagrender pølede ned over vor Lejr. Men vi be-
fandt os jo i den her til Lands reglementerede Regntid, og havde
derfor ingen Ret til at beklage os. Naar man som jeg denne Gang
havde Naltevagt i 4 Timer og bliver vaad lige til Skindet, faar man
lært, hvorledes en rigtig Regn skal være.
En lille Tid sad jeg i Teltaabningen nogenlunde bheskyttet. Det
smælder mod Mulæslernes Paksadler, fra hvis Hjørner Vandet
render i iykke Straaler. Dyrene skutter sig, saa det stænker om
dem. Af og til spidser de Øren, og Hundene knurrer sagte. Ma-
lenki faar Lov at gaa løs og er ude for at søge efter Ben ved en
gammel Lejrplads; thi hverken han eller Jollbars har de sidste
Dage faaet andet end Brød.
Med ét begynder den ene heftigt at gø, og den anden stemmer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
