- Project Runeberg -  Gennem Asiens Æventyrlande /
233

(1904) [MARC] [MARC] [MARC] Author: Sven Hedin - Tema: Exploration
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII. De første Nomader. En farlig Flodovergang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 23.3

gammel og hans Navn var Sampo Singi. Hans Ansigt var mere
sort end solbrændt; det var skægløst og rynket. Det ravnsorte,
skidne Haar sad i uordentlige Totter, fra hvilke Regnvandet dryp-
pede ned paa den pjaltede, sækkelignende Kappe. Støvler af grovt
Filt, et Bælte med Pibe og Tobakspung, alt sammen uhyggelig
skident — det var hans Ydre. Sampo Singi var barhovedet og
barbenet, naar vi undtager Støvlerne, han havde med andre Ord
hverken Bukser eller Strømper paa. Det maatte være forfriskende
at ride i Regnvejr under saadanne Omstændigheder.

Med en beundringsværdig Energi snød han uophørlig Næsen
med Fingrene. For en Sikkerheds Skyld gjorde vi det samme, da det
jo ikke var godt at vide, om ikke den tibetanske Etikette i frem-
medes Nærværelse ligefrem krævede slige demonstrative Haand-
gribeligheder. Det Billede, vi frembød i Regnvejret, vilde sikkert
have været et Syn for Guder — Skade, at intet menneskeligt Øje
fik det at se.

Sampo Singi undersøgte ganske ugenert vore Sager; Kompas og
Dagbog havde. jeg 1 Tide bragt" af Vejen. Vore "Trækar,. der var
smalle foroven og udvidede sig forneden, behagede ham i Særdeles-
hed, og han bemærkede sagkyndigt, at Mongolerne ofte bruger den
Slags. Overfor mig viste han ingen Mistænksomhed, jeg var jo
næsten ligesaa skiden som han selv. Efter at Bekendtskabet var
gjort og Fortroligheden vokset, lykkedes det Lamaen at klemme ud
af Sampc Singi, at Gaarsdagens Lejrplads ved de to Smaasøer hed
Merik. Den Elv, som vi i Dag havde set mod Øst, og hvis højre
Bred vi havde fulgt, den kaldte han Garischu-sengi. Dagens Lejr-
plads bar Navnet Gom-djin:sa og den nærmeste Bjergkam i Sydvest
Haramuk-lurumak. Han meddelte ogsaa, at vi næppe de første Par
Dage havde Udsigt til at møde Nomader, men den tredje Dagsmarsch
vilde føre os til talrige Telte. Hvis vi gjorde korte og langsomme
Dagsmarscher, vilde vi behøve 12 Dage til Lhassa, men red vi
ligesaa raskt som i Dag (42 Kilometer), kunde vi naa Staden paa
8 Dage. Den Vej, vi nu fulgte, ledede meget rigtig til Passet Lani-
la. Schagdur og Lamaen plejede at snuse, og Sampo Singi tog sig
ogsaa en ordentlig Pris, men det skulde han ikke have gjort; thi
han nøs saa voldsomt og ofte, at det saa ud til aldrig at høre op.
Han tog dog ikke ilde op, at vi lo ad ham. Han spurgte ganske
naivt, cm vi brugte at komme Peber i Snusen, og lod sig ikke lokke
til-at tage endnu en. Pris.

Nu kom Schagdur i Tanker om sin Værdighed og tiltalte mig
barsk: »Naa din Drivert, se nu at faa Hestene hjem og sid ikke
der og gab!«

Man kunde ikke saa nøje vide, hvorvidt Sampo Singi forstod
Mongolsk eller ikke, men i hvert Fald saa han ikke en Smule for-
bavset ud, da jeg øjeblikkelig sprang afsted for at gjenne vore Dyr
ned til Teltet. Inden jeg var naaet ret langl, var vor Gæst heldig-

Gennem Asiens Æventyrlande. 30

NEEDS 4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Jan 11 14:45:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/genasien/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free