Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. I Fangenskab hos Tibetanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242 SVEN HEDIN
Jeg skal komme til eders Telt, og vi vil saa tale yderligere med
hinanden. Jeg sørger for en mongolsk Tolk, der kan tale med de
to andre.«
Den Nat holdt vi endnu længe Raadslagning. At Vejen til Lhassa
nu var spærret for os, det stod os temmelig klart, men vilde man
lade os drage bort fra Landet uden Overlast? Og hvorfra havde
de dette Udtryk »schwed-peling«? Sandsynligvis fra den tangutiske
Karavane, som det foregaaende Efteraar havde set os i Tscharchlik.
Hvad mon der ventede os den følgende Dag? Ja, da vilde vi vel
faa vor Dom at høre efter at være underkastet et Forhør og en
Undersøgelse, som næppe blev behagelig. Endnu en Gang gennem-
gik vi vore Roller, nu mere end nogensinde stod vort Liv i Vove,
og kun Klogskab og Ro kunde redde os. Og dog drog jeg et Let-
telsens. Suk ved Tanken om, at vi den næste Morgen kunde sove
ud, og at vor usikre Stilling snart var til Ende.
Hele Natten igennem gøede Hundene ved Nomadernes Telte
rundt omkring os. Tibetanerne gik aabenbart fra Telt til Telt for
at sprede Efterretningen om vor Ankomst og forberede et eller an-
det. Paa flere Steder saa man Lejrbaalene skinne frem i Mørket.
Næppe var Solen staaet op og havde indviet den Dag, som skulde
afgøre vor Skæbne, før de tre Tibetanere indfandt sig. De bandt
Forbenene sammen paa deres Heste og lod disse blive staaende i
nogen Afstand, derpaa gik de hen til vort Telt, tog Plads ved vor
Ild og stoppede deres Piber. Deres Hensigt var først og fremmest
at undersøge mine Øjne, thi næppe havde jeg taget Plads mellem
to af dem, før de bad mig tage mine mørke Briller af. Det lod til,
at de gik ud fra, at alle Europæere er blonde og har blaa Øjne,
og derfor kunde de ikke komme sig af deres Forundring, da de
saa, at mine Øjne var ligesaa sorte som deres. De blev synlig
forbløffede, nikkede venligt til mig og talte ivrigt og hurtigt med
hinanden.
Derpaa ønskede de at se vore Vaaben, og med den største Fin-
gerfærdighed viste Schagdur dem Enkelthederne ved sit russiske
Magasingevær og jeg ved min svenske Officers- Revolver. Knapt var
vi færdige med Fremvisningen, før de rystede paa Hovedet og bad
os om at lægge vore Mordvaaben til Side. Derpaa rejste de sig,
fordi de øjensynlig ansaa det for raadeligst at trække sig tilbage.
De gik sporenstregs hen til deres Heste og steg først i Sadlen, da
de mente sig udenfor Skudvidde.
Efter en halv Times Forløb fik vi Besøg af fire nye Gæster: tre
skidne Nomader med langt sort Haar og en lang Metalpibe ved
Bæltet; desuden en gammel, meget høj, kortklippet Lama med rød
Dragt og gul Hue. Det eneste, denne Personage vilde vide, var
Hovedkaravanens Styrke, og derom fik han Besked. Fra begge Sider
viste man hinanden den sædvanlige Høflighed. Den gamle Herre
gjorde os opmærksom paa sin præstelige Værdighed, hvilket impo-
nerede den gode Schereb Lama i den Grad, at han rejste sig op,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
