Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVIII. I Fangenskab hos Tibetanerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 243
trykkede Haandfladerne mod hinanden og stødte sin Pande mod
den gamle Herres.
Tilsidst sagde denne med forbløffende Bestemthed: »I skal blive
her tre, højst. fem Dage. I Dag har vi sendt Ilbud til Guvernøren
i Nakktschu for at forhøre, om I maa rejse videre eller ikke. Som
Svar paa denne Skrivelse kommer der enten et Brev med Instrukser,
eller ogsaa indfinder Guvernøren Kamba Bomno sig selv; i hvert
Tilfælde er I indtil da vore Fanger.«
Nu antog vi, at man vilde lade os i Fred; men allerede faa Mi-
nutter efter indlraf der noget, som satte os i stærk Sindsbevægelse.
Fra alle Sider samledes ved den lille Teltlejr, hvor vore nærmeste
Naboer boede, smaa Skarer af Ryttere, bevæbnede indtil Tænderne
med Spyd, Lanser, Sabler og lange sorte Gaffelbøsser. Nogle bar
høje, hvide Filthaite, andre havde mørke Bind svøbt om Hovedet,
og alle bar sorte eller røde Kapper. De lignede Røvere, alle disse
Soldater, som nu var mobiliserede for at beskærme Tibet mod et
indbildt fjendtligt Overfald. Som Paddehatte skød de op af Jorden,
og snart kunde vi tælle 53 Krigere, som i spredte Grupper lejrede
sig ved mindre Baal. I største Spænding iagttog vi alle deres Be-
vægelser.
Lamaen var overbevist cm, at vor sidste Time var slaaet, men
jeg tænkte, at hvis det virkelig var deres Mening at myrde os, saa
vilde de ikke opbyde saa stor en Styrke, men hellere iværksætte et
natligt Blodbad. Efter en Tids Forløb saa det virkelig ud, som
Lamaen skulde faa Ret. Syv Ryitere galopperede øsipaa til Nakk-
tschu, og nogle faa Stykker i Retning af Lhassa for at meddele
Dalai-Lama vor Ankomst. Men alle de øvrige, som imidlertid havde
modtaget Forstærkninger, galopperede i sluttede Geledder lige hen
imod vort Telt. Vi agtede dog ikke at lade os slagte som Kvæg;
vi holdt derfor vore Vaaben rede øg tog Plads i Teltdøren, forbe-
redte paa det værste. Tibetanerne nærmede sig som en Lavine, og
Hestenes Hove smeldede mod den fugtige Jord. De opløftede et
vildt Indianerhyl og svang med krigerske Gebærder Lanser og Spyd
over deres Hoveder. Enkelte af dem havde dragne Sabler og syn-
tes at kommandere Skaren. Kun et Par Minutter — saa vilde de
være inde paa Livet af os, med slapt hængende Tøjler og Hælene
vr Hestenes Sider. Skaren var os såa nær, at de forreste Heste
stænkede os med Jord, da de paa et givet Signal delte sig. Den
ene Halvdel af Rytterne gjorde højre om, den anden venstre om,
og derefter vendte begge Afdelinger tilbage til deres Udgangspunkt.
Endnu et Par Gange gentog de denne ubehagelige Manøvre, som
øjensynlig skulde indgyde os den nødvendige Respekt. Derpaa gav
de sig til i nogen Afstand fra os at skyde til Maals med deres
lange, sorte Gaffelbøsser. Kl. 2 steg de atter i Sadlen, indhyllede
sig i deres Kapper og red bort i Plaskregnen den samme Vej, de
var kommen. Delte gjorde mig virkelig urolig, og jeg frygtede for,
at man vilde ride hen og overfalde vort Hovedkvarler. Men vi var
ASE 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
