Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Kamba Bombos Befaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 255
sig. Selv glæder jeg mig ved uforstyrret Ro i mit Arbejdsværelse i
Stockholm; Schereb Lama har skrevet mig til, at han har forladt
Astrachan, hvor han først slog sig ned i et kalmukkisk Lamakloster,
og nu er vendt tilbage til sin Fødeby Urga. Men hvorledes er det
vel gaaet de to andre? Bleges Schagdurs Ben paa en Slagmark i
Mantschuriet? Øg Kamba Bombo? Hørte han maaske til dem, der
fulgte Krigstompetens Klang og drog ud til Forsvar for det hellige
Tibet mod de hjerteløse Voldsmænd, som sydfra gjorde Indfald i
Landet med Revolverskyts og Magasingeværer? Hvis delte er Til-
fældet, vil han sikkert med Vemod huske mit Besøg, som ikke ko-
stede ham og hans Folk en eneste Taare. Men han bilder sig maa-
ske ind, at jeg ogsaa denne Gang er Skyld i Forstyrrelsen; thi jeg
sagde ham, at jeg, naar han nu lagde mig Hindringer i Vejen, en
Dag vilde komme tilbage, og det paa en saadan Maade, som ude-
lukkede al Modstand. »Burchan mædine!« (Ja, Herren ved det),
plejede Schereb Lama at sige.
Den følgende Morgen befalede jeg vore tibetanske Vogtere at
drive begge vore Heslie og de fire Mulæsler hen til vort Tell; thi
jeg havde ingen Lyst til at spilde mere Tid her. Vi kunde dog
ikke uden videre ride vor Vej. Jeg besluttede derfor at ride alene
til Karnba Bombos Telt, skønt baade Schagdur og Lamaen fraraa-
dede mig det. Da jeg var kommen Halvvejen, blev jeg omringet af
en Snes bevæbnede Ryttere. De sagde ikke et Ord, men red rolig
foran og bagefter mig. Omtrent en Kilometer fra Kamba Bombos
Telt stod de af Hesten og lod mig forstaa, at jeg skulde gøre det
samme.
Næppe var der hengaaet en halv Time, før den samme Ryliter-
skare som i Gaar kom galopperende i fuldt Fart; i Midten red
Kamba Bombo selv i siu gule Dragt. Vi satte os derpaa ned paa
et Tæppe og et Par Hynder,, og havde ved Tolkens Hjælp en lang
Samtale. Alle mine Overtalelser var spildte. Kamba Bombo havde
ingen Lyst til at risikere sit Hoved for min Skyld, og da jeg fore-
slog ham, at jeg ganske alene og ubevæbnet vilde ride til Lhassa,
rystede han paa Hovedet, pegede mod Nord og sagde kun:
»Nej, tilbage, tilbage !«
Derpaa sagde han, idet han kneb det ene Øje sammen: »Sahib,«
hvilket Ord betyder »Herre« og i Indien bruges om Europæere og
især Englændere.
»Nej,« svarede jeg, »jeg er ingen Sahib, men ganske vist en
Europæer fra et Land i det fjerne Norden langt bag Rusland. «
Men han blev ved med at gentage sit »Sahib«. Og da jeg sagde
ham, at jeg var ledsaget af fire Kosakker, som den russiske Kejser
havde medgivet mig, sagde han: »De er alle Sahibs.«
Nu blev der ført to Heste frem, som skulde holde mig skadeløs
for de to bortstjaalne. Ved Prøven viste de sig dog saa elendige,
at jeg spurgte Kamba Bombo, om han ikke kunde bruge dem ved
sit eget Kavalleri; thi jeg betakkede mig for dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
