Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Kamba Bombos Befaling - XXX. Vi forsøger atter at naa Lhassa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 SVEN HEDIN
Nu bragte man mig straks to andre, meget brugbare Skimler,
hvilke jeg modtog.
Snart efter sad vi atter foran mit Telt, hvor Bombo blev trak-
teret med Tsamba, Rosiner og Tobak, medens vi vekslede kinesiske
Sølvbarrer i tibetansk Mønt. Atter blev vore Vaaben foreviste, og
jeg tilføjede med en alvorlig Mine:
>»Ved I, at hvis I havde angrebet os, saa kunde vi have nedskudt
36 af eder, inden I havde faaet Tid til at lade?«
Guvernøren forsikrede, at han absolut ikke havde til Hensigt at
begynde Fjendtlighederne, men kun at bevogte Grænsen mod ind-
trængende fremmede.
»Hvorfor havde I da saa stor Angst for mig, at I ikke turde be-
søge mig uden en Eskorte af 67 Mand?« spurgte jeg.
»Fordi I er en fornem Sahib,« sagde han, og fordi jeg fra
Lhassa havde faaet Ordre til at vise eder de samme Æresbevisnin-
ger, som dette Lands højeste Embedsmænd. «
Tilsidst forestillede han for mig de tre Officerer, som havde
faaet det Hverv at følge mig til Grænsen med en Eskorte af tyve
Mand, og som var ansvarlig for vore Dyr og vor Forplejning.
Da vi steg til Hest og efter gensidige høflige Afskedshilsener
skiltes fra den venlige Bombo, sagde jeg til Schagdur:
»Ja, Lhassa fik vi ikke at se, men levende er vi dog, og vi
har Grund til at være glade.«
KAP. XXX. VI FORSØGER ATTER AT NAM LHASSÆ
Fire Dagsrejser ledsagedes vi af Eskorten, hvis Førere, Solang
Undy, Anna Tsering og den gamle Daktschu, var overordenilig be-
hagelige og elskværdige Mennesker, med hvem vi allerede den første
Aften kom paa en fortrolig Fod. I Førstningen blev vi strengt be-
vogtede, og havde baade for og bag os Ryttere.
Naar vi lejrede os, opslog de deres Telte klods op ad vort;
men lidt efter lidt fk vi større Frihed Ganske vist var det kede-
ligt at skulle tilbagelægge samme Vej, men Eskorten var os til me-
gen Fornøjelse, og jeg kunde ikke blive ked af at betragte disse
halvvilde Bjergbeboere med deres lange, sorte Gaffelbøsser, Spyd,
Lanser og Sabler. Ofte mødte vi smaa Rytterpatruljer, som sikkert
havde rekognosceret vort Hovedkvarter, og nu af og til sluttede sig
til Toget. I vort Følge befandt der sig ogsaa to ærværdige Lamaer,
som under Ridtet lod deres Bønnemøller snurre rundt og i en syn-
gende Tone fremplaprede deres evindelige »Om mani padme hum.«
Naar det var hen paa Eftermiddagen, spurgte de mig altid høf-
ligt, om jeg ønskede at ride endnu længere. I Reglen lod jeg den
EN
—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
