Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXX. Vi forsøger atter at naa Lhassa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 263
Til en Begyndelse drog vi Østen for vor gamle Rute, og gen-
optog aiter vort Kortlægningsarbejde. Terrænet var her langt be-
kvemmere, og der viste sig en tydelig Vej vestfor Garischu-sængi-
Elven. Længe fulgte vi Sporet af en Rytter med to Hunde, som
nylig maatte have færdedes her, eftersom Sporet ikke var udvisket
af Regnen. Hvem var han, og hvorhen havde han styret sin Kurs?
Var han Medlem af en Røverbande, som han skulde træffe oppe i
Bjergene? Var vi allerede forfulgte, eller afventede de maaske kun
en gunstig Lejlighed?
For alle Tilfældes Skyld slog vi ind paa en vestligere Kurs,
skønt Vejen i denne Retning syntes at spærres af truende Bjerge.
Lejren Nr. 48 med sine Smaasøer lod vi ligge et Par Kilometer til-
højre... Retningen bliver derpaa nordvest, Terrænet højnes, og atter
optræder der Kulaner og Orongo-Antiloper, der suser af Sted som
lette Skygger. Vi foretrækker dem langt for de bevæbnede tibetanske
Ryttere.
Da Græsningen blev daarligere, gjorde vi Holdt ved en Elv efter
34!/, Timers Ridt. Det var mindre, end vi burde have redet for
at naa hjem paa fire Dage, men vore Dyr kunde ikke mere og
var endog for trætte til at vende om og opsøge de frodige Græs-
marker, som vi havde ladt bag os. Kun de to unge tibetanske
Heste var muntre og maatte holdes tøjrede for sig selv for ikke at
vende tilbage til sine Kammerater.
Dagen havde været smuk; kun ved Middagstid trak der tykke
Skymasser op sydfra; de gik dog Vest for os, hvor alle Bjergene
stod kridhvide i Aftenbelysningen. De Egne, vi nærmede os, blev
stadig mere nøgne, og her vilde vi næppe træffe andre Mennesker
end Yak-Jægere.
Timerne nærmest efter at Teltet er rejst, er de behageligste i
hele Døgnet. Da er man rolig, kan spise til Middag, passiare og
ryge; men saa kommer Mørket altfor hastigt og dermed Nødvendig-
heden af at være vagtsom.
Denne Nat var aldeles klar og stille. I det fjerne Vesten glim-
tede det med utallige Kornmod, men ingen Torden naaede vort Øre.
Natten er saa stille, at man næsten kan blive bange, for denne
Gravstilhed. Man maatte kunne høre den ringeste Lyd paa lang
Afstand. Et.Vandløb risler utydeligt i det fjerne, ellers høres kun
Dyrenes og mine Kammeraters regelmæssige Aandedræt.…. Lamaen
taler ofte i Søvne og nævner af og til med klagende Stemme Sirkins
Navn, som om han ventede og behøvede Hjælp.
Den 17. August. Alle Høje og Bjerge er teglstensrøde; thi den
fremherskende Bjergart er rød Sandsten. Da det dages, slippes
Dyrene løs, men de evner langtfra at æde sig mætte ved vor Lejr-
plads. De har kun haft et Par Timer igaar at græsse i, efter at
vi havde lejret os, og et Par Timer i Morges. Jeg lader dem der-
for gaa ude, til det er bælgmørkt, men vi bliver da hos dem. Hele
Dagen er de sultne og forsøger i Forbigaaende at nappe et Græs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
