Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Tso-Ngombo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298 SVEN HEDIN
Yakerne klatrede med deres sædvanlige Behændighed over Klipperne.
Den 3. December blev det endnu værre. Et mægtigt Forbjerg
stiger stejlt lige op fra Vandet, og paa Stien over det har man
banket Skiferplader ind i Klipperidserne for at skaffe en Trappe for
Fodgængere, Yaker og Faar, men paa disse Trin kan Kamelerne
ikke gaa. Her var gode Raad dyre. Skulde vi ikke kunne trænge
frem paa Sydbredden? Tibetanerne erklærede det for umuligt, men
jeg besluttede at forsøge det. Tschernoff prøvede Isens Tykkelse
paa et smalt Sted, hvor Søen var tilfrossen i hele sin Bredde; han
indestod for, at den nok skulde holde. Selv maalte jeg Isens Tyk-
kelse i en lang Række Vaager. Naar man førte Kamelerne over
en for en, vilde det hele gaa let. Om Aftenen blev Ørdek dog
sendt over langs den sydlige Bred; hvis han ogsaa her fandt uover-
stigelige Klippefremspring, saa skulde han tænde et Signalblus.
Imidlertid ventede vi paa Nordbredden, og snart meldte et mægtigt
Baal os, at al Fremtrængen paa den modsatte Side var umulig.
Gaves der da intet Middel til at betvinge disse frygtelige Klipper?
Jo, her var jo Træ nok til at lave en Flaade, paa hvilken man
maatte kunne bugsere Kamelerne rundt om Forbjerget. Nu havde
vi kun to tilbage, og vi havde allerede tidligere overvundet større
Vanskeligheder.
Men der viste sig en ny Udvej. Da Stedet første Gang blev
undersøgt, havde Søen netop der varet aaben, men allerede den
følgende Nat blev den overtrukken med et tyndt Islag, og efter
yderligere 24 Timers Forløb var Isen 5 Centimeter tyk. Vi vilde
nu forsøge at trække Kamelerne paa improviserede Slæder, frem-
stillede af Kamelstiger og Filttæpper. Vi foretog en Prøvetur med
saa mange Mennesker, som svarede til Vægten af en Kamel. Men
saa snart Isen begyndte at knage, løb Besætningen sin Vej til stor
Jubel for dem, der trak.
Isen var klar som Krystal, eg man kunde se Fiskene dybt nede
mellem Bundens Plantevækst. Endnu en Dag maatte vi vente taal-
modig paa, at Isen blev tykkere. Før næste Scolopgang blev al Ba-
gage trukket over paa Slæder, og ad en Sti, bestrøet med iredive
Sække Sand, førtes Kamelerne forsigtigt uden om det vanskelige
Hjørne.
Langsomt gik det atter fremad, og den 13. December naaede vi
omsider Tibets Vestgrænse. Det var med stor Glæde, vi her traf
den Undsætningskaravane paa 12 Heste og 30 Yakokser, som Gu-
vernøren i Ladak havde sendt os til Hjælp. Den førtes af to Ladak-
mænd, Gulang Hiraman, en storartet, gemytlig Gamling, og Anmar
Dschu, som talte Persisk. De havde medbragt Faar, Mel, Ris, tør-
ret Frugt, Mælk, Sukker samt Byg til vore Dyr. Vor Trængselstid
var til Ende, og Resterne af Karavanen var reddet.
Den sidste Traad, som endnu bandt os til det mærkelige Land
Tibet, brast her, da vi sagde Farvel til Eskorten. Alt gammelt
»Jern«, som vi ikke længer havde Brug for — Kasseroller — Te-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
