Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXV. Tso-Ngombo - XXXVI. Hjemad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FURER DERES
GENNEM ASIENS ÆVENTYRLANDE 299
kander — gamle Klæder o. s. v. — blev fordelt blandt Tibetanerne,
der vendte hjem som Rigmænd til deres Telte. Da Solen den Aften
gik ned, og Mørket steg frem i Østen, forekom det mig, som om
denne Nat slugte Dalai Lamas Land og alle dets Hemmeligheder.
Men i mine Mapper og Dagbøger skjulte jeg endnu de Erobringer,
jeg havde gjort paa mit Hærtog ind i Verdens stærkeste Natur-
fæstning, og som skulde kaste Lys over store Strækninger af det
ubekendte Land.
KAP. XXVI. HJEMAD.
Efter at vi havde passeret Pang-gong-tso, en af Jordens største
Indsøer, red jeg sammen med Tschernoff, Tscherdon og Anmar
Dschu forud til Lah. Vi passerede Tanksi med dets maleriske Tem-
pel, det høje Pas Tschang-la (5386 M.) og Templerne Dschimre og
Tikkar, som ligger ved Indusfloden, der vælter sine Vandmasser fra
Vinterens Boliger ned mod det indiske Oceans evige Sommer. Uaf-
brudt mødte der mig Ilbud med Breve og Telegrammer. Fra det
Øjeblik af, jeg satte min Fod paa britisk Omraade, blev jeg behand-
let med en Gæstfrihed og Venlighed, som naaede sit Højdepunkt i
Indiens Hovedstad. I Lah blev der stillet et helt Hus til min Raa-
dighed, og en Bunke Breve hjemmefra gav mig foreløbig nok at be-
stille. Paa mine Telegrammer til Kong Oscar og til Vicekongen,
Lord Curyon, erholdt jeg de venligste Svar, og den sidste indbød
mig til at besøge sig i Kalkuttia.
Juleafien tilbragte jeg hos de venlige Missionærer i Lah. Skønt
jeg ikke forstod et Ord af, hvad der blev sagt til Menigheden i La-
daksproget, har jeg dog sjælden overværet en mere gribende og høj-
tidelig Gudstjeneste. Juletræets straalende Lys og Orgelets bløde
Toner gjorde et betagende Indtryk paa mig.
Første Juledag ankom Karavanen. De sidste ni Kameler saa
med forbavsede Øjne paa det larmende Gadeliv. Nu skulde jeg se
dem glade og tilfredse ved de fyldie Krybber. Sirkin, som længtes
efter Kone og Børn, fik Lov til at ride direkte til Kaschgar. Den
øvrige Karavane skulde biive i Lah, medens jeg sammen med Schag-
dur gjorde et kort Besøg i Indien. Indtil Srinagar, Maharadschahen
af Kaschmirs Hovedstad, havde vi 400 Kilometer at ride, og derfra
en Jernbanetur paa 300 Kilometer.
Den 1. Januar 1902 stod foran min Dør nogle smaa, fyrige La-
dakheste, og med et Par Ledsagere red vi ned langs Indusfloden,
passerede denne og drog ved Kalatichi ind imellem de romantiske
Bjerge. Vort Indtog i Landsbyen Mullbeh var festligt og fantastisk.
Et Tog af Fakkelbærere gik forud og belyste Aprikostræerne, hvis
blomstrende Grene traadte skarpt frem mod den mørke Himmel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
