Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVI. Hjemad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 SVEN HEDIN
I Kargill drog fyrretyve unge Piger os i Møde i brogede Dragter og
bød os paa Fade og i Skaale Frugt og andre gode Sager. Den 9.
gik vi over Himmalajapasset Sodshila, som er meget vanskeligt at
bestige, skønt det kun ligger 3500 Meter over Havet. Derefter gik
det hasiig nedad. Jeg skal ikke prøve paa at skildre det henrivende
Landskab, som vi passerede i de to sidste Dage: de mørkegrønne
Skove, de maleriske Landsbyer med deres smukke, glade Beboere,
de skummende Floder med de maleriske Broer — alt paa en Bag-
grund af blændende hvide Snebjerge; og bag og over disse Himlens
blaa Hvælving. Den 14. Januar holdt den første »Tonga«, et indisk
Køretøj, i Srinagar foran Kaptajn Le Mesuriers gæstfri Hus, i hvil-
ket jeg havde tilbragt en uforglemmelig Dag. I Srinagar var vi
1600 Meter over Havet, men vi skulde ned i stadig lavere Egne
og tilsidst ned i Indiens sommerhede Sletter. Med vanvittig Fart
drev de indfødte Kuske Hestene frem paa den sig stadig nedad
bugtende Vej, hvor man kun ved et lavt Brystværn er skilt fra en
bundløs Afgrund. Hver halve Time skiftedes der Heste — det tager
kun fem Minutter, da Kusken melder vor Ankomst ved et Horn-
signal. Ved Murru voksede der en yppig Naaleskov, og vor Vogn
susede afsted under dens høje Kroner. Stadig gaar det nedefter, og
stadig bliver Luftlaget tættere og Varmen stærkere. Det var allerede
mørkt, da det sidste Par Heste førte vor Tonga gennem Rawalpin-
dios lange, lige Gader. Om en Time skulde Toget gaa. Hvor for-
underligt at høre Lokomotivets skingrende Piben, efter at man saa
længe har været vant til Ørkenens Stilhed eller Stormens Susen.
I Lahore tog jeg nye Klæder paa fra inderst til yderst og sagde
Farvel til min slidte Rejsedragt. Dehli, Agra, Lucknow og Benares
var kun altfor hastigt set i Forbifarten! Aldrig skal jeg glemme
Baadfarterne i Benares langs Havnedæmningerne og Flodtrapperne,
hvor hver eneste Morgen Tusinder af Pilgrimme laa og bad om at
faa Sundhed og Kræfter tilbage. . Her bringer Braminerne Ganges-
floden og Solen en ærbødig Hyldest, og Skarer af Oidinge strømmer
hertil for at afvente Dødstimen ved de hellige Vande.
Man kan tænke sig, hvor betaget min Kosak var ved vort Besøg
1 Stormogulens Stad! Da en Flok Elefanter drog nedad Lucknows
Gader, lod jeg et af disse Dyr gøre Holdt og fodrede det med
Sukkerrør, for at min brave Schagdur kunde faa at se, at den ikke
var en Maskine og i Slægt med Lokomotiverne.
Tidlig om Morgenen den 25. Januar naaede jeg Kalkutta og blev
afhentet paa Banegaarden af en af Vicekongens Ekvipager med fire
Tjenere i rødt og Guld, med høje, hvide Turbaner. En særlig Vogn
befordrede Schagdur og Bagagen. Vi kørte lige til Regeringsbyg-
ningen, hvor jeg fik anvist Værelser i anden Etage. Saa fornemt
har jeg aldrig i mit Liv boet. Mit kæmpemæssige Soveværelse havde
sin egen Balkon, hvorover en mægtig Markise spredte kølige Skygger,
og beruset af Duften fra Palmerne nede i Parken kunde jeg hen-
give mig til den herlige Udsigt over Kalkutta og helt hen til Hug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
