Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
GJØNGEHØVDINGEN.
»Ah! nu begriber jeg Eder,« udbrød Julie smilende og med et Udtryk af
Ironi, som Ib var for ringe Kjender til at fatte. »I mener, at jeg skulde gaa til Svend
Gjønge ?«
»Ja, aa ja!« svarede Ib ivrigt, »han vilde blive sjæleglad derover.«
»Dernæst skulde jeg give ham gode Ord, bede ham om Forladelse, hvis jeg
havde været saa uheldig at mishage ham. Ikke sandt?«
Ib glemte at svare, medens han forbavset vedblev at stirre paa hende. Han
begreb endnu ikke ret, at denne blide og fortryllende Mine skjulte en hjerteløs Spot.
»Det vilde I, at jeg skulde gjøre,« vedblev Julie med glødende Kinder og
flammende Blik. — »Jeg! — Min kjære Vagtmester! Synes Eder dog ikke, at I fordrer
noget for meget?«
»Om saa er,« svarede han bedrøvet, »da vidste jeg ikke bedre, jeg holder
saa meget af Svend og talede af mit Hjertes Enfoldighed.«
»Jeg regner Eder det heller ikke til Last,« svarede Julie leende, »men hvad
I forlanger, hører virkelig til Umulighederne.«
»Ak ja, det faar da være; jeg troede I vilde røres af min Bøn, og at Svend
ikke havde forspildt al eders Kjærlighed, siden I dog bestandig vil beholde saa
megen Grund til at agte ham.«
»Saa megen Grund?« gjentog hun.
»Ja, hvorledes turde I vel ellers give ham saa mange af eders Hemmeligheder
at bære? Men I vide vel, hvad I gjør,« vedblev han heftig, »naar I sætte eders Lid
til Mænd som os, der ere for ringe til at være eders Lige, men mægtige nok til at
holde eders Velfærd og Liv i vore Hænder.«
»Virkelig?«
»Ja, som Svend og jeg gjøre.«
»Men der fortæller I jo noget aldeles Nyt og truer mig tillige.«
»Nej,« svarede Ib rolig, »jeg er kun kommen for at bede og gaar min Vej
igjen, ret nu, da jeg ser, at det ikke fremmer mig noget.«
»Og dette Brev?« sagde Julie, idet hun tog Papiret, som Kørbitz havde
bragt hende.
»Nu ja,« svarede Ib ligegyldigt. »Det var et Middel til at komme herind.
I holde det ikke for videre.«
»Hvorledes er det kommen i eders Hænder?«
»Som jeg sagde,« svarede Ib, »Skjæbnen føjede det saa, at jeg og mine
skulde blive Herrer over alle eders Hemmeligheder, og Brevet der beviser kun, at
han, som I nu skjænker, hvad der tilhører Svend, tilforn har villet lade sig nøje med
en langt Ringeres Gunst uden dog at kunne naa den.«
»En Ringere?« gjentog Julie med en Heftighed, som det kostede megen Møje
at beherske.
»En fattig Tjenestekvinde. Hun afslog hans Bønner, fordi hun bedre end
Svend vidste, at det kun volder Fortræd og Kummer, hver Gang vor Stand slutter
sig til eders.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
