Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
navn og tilføiede forklarende, at han først i de sidste
Dage havde nedsat sig der.
— Hm. Dyrlæge?
Rudolph lo.
— Nei, Hr. Godseier. Jeg tager mig den Frihed at
kurere paa mine Medmennesker.
— Skade! Det vilde være meget rart at have en
Dyrlæge i Nærheden .... Har Mikkelsen været og set til
den røde Hoppe? spurgte han pludselig Eieren af de
nøddebrune Hænder.
— Nei, Hr. Godseier, han kunde ikke komme før i
Morgen.
— Der kan De se, sagde Godseieren brummende og
tyggede paa sin Knebelsbart.
Denne Bemærkning var naturligvis endnu henvendt
til den Brunhændede, der nikkede bifaldende, idet han
nu endelig reiste sig op fra sin ubekvemme Stilling.
Men Godseieren saae paa Rudolph, som om han mente:
dér kan De se, hvad De er for en dum Æsel, at De ikke
har studeret til Dyrlæge, saa kunde De nu være gaaet
sporenstregs til den røde Hoppe. Men hvad Fanden
skal jeg nu gjøre med Dem?
Rudolphs Følelse af at befinde sig i en skjæv Situation
var bestandig bleven pinligere. Dybt krænket i sin
Værdighed som Menneskelæge og staalsat ved
Bevidstheden om, at i dette Øieblik saa at sige hele Standens
Blik hvilede paa ham, strammede han sig imidlertid
op til en virkelig mandig Holdning.
— Jeg beklager i -høi Grad, Hr. Godseier, at have
beredt Dem saadan en Skuffelse og–han var lige
ved at tilføie „ønsker den røde Hoppe god Bedring",
men betænkte sig i Tide; det var fornemmere, simpelt
hen at anbefale sig.
Rudolph Stens Landpraksis I. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
