Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Men Godseieren stolprede allerede i sine smudsgraa
Vandstøvler tvers gjennem Krattet henimod ham med
kluntede, lidt bjorneagtige Bevægelser.
— Naa, tag mig det ikke ilde op, Hr. Sten. Jeg
tænkte blot som saa: Stubberup? siger han
„Stubbe-rup"? det maa da være en Dyrlæge. Altsaa en
Acqvisi-tion for Egnen, som man siger — ja, ja, velkommen!
Han bød Rudolph sin kraftige Høire, som han
uvilkaarlig underveis havde vidsket af paa Jakken.
Det var aabenbart, at denne Godseier ikke var nogel
helt Utyske, og at han gjerne vilde gjøre Sagen god
igjen. Rudolph, hvis Hjærte trods al standsmæssig
Stolthed, forblødte indvendig ved det skarpe Brud med
Herregaarden, følle paany sine Forhaabninger
knoppes. Med et Par spøgende Ord betvivlede han, at
Intelligensen vilde faa nogen mærkelig Tilvæxt ved hans
Ringheds Ankomst til Egnen.
— Naa, naa! Blot ikke for beskeden! Skjøndt hvad
det angaar, vi har ogsaa vore Folk her paa Bjerget.
Og Godseier Bjerring smaalo i sin tykke
Knebelsbart, som om han havde en Per Degn in mente, der
kunde „tage Troen" fra hvilken som helst Erasmus
Montanus.
— Men lad os nu gaa op! tilføiede han. Naa,
Thomsen, har De nu endelig overtydet Dem om, at der er
sex? Min Forvalter, Hr. Thomsen.
Rudolph bukkede — lidt stift, for han havde ikke
glemt den Brunhændedes uærbødige Grynten.
Forvalteren, der i opreist Stilling viste sig at være
en lang knoglet Karl, tog Huen af og gjorde et
forlegent Skrabud. Saa blinkede han med en vis fiffig
Fortrolighed til Bjerring:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
