Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
— Dig kan det rigtignok ikke have kostet meget at
blive borte, ellers havde du nok fundet paa en Udvei.
— Men Hubert dog! Naar vi nu i Forvejen var
indbudt til Pastor Munchs.
— Aa hvad! en Dame finder altid et Paaskud, naar
hun blot vil. Du havde glemt, at du allerede for længe
siden havde lovet os at komme — dér kan du se, selv
saadan en kluntet Forstand som min kan finde paa et
Paaskud, og du med din–
— Kan din kluntede Forstand maaske ogsaa sige
mig, hvordan jeg skulde gjøre det plausibelt for
William, at vi bandt de gode Præstefolk saadan en
Usandhed paa Ærmet? — Nei, Hubert, det er saamænd meget
simplere, at I en anden Gang sender os Indbydelsen
lidt tidligere.
— Ja, jeg veed virkelig heller ikke, hvorfor Mo’er
sendte Indbydelserne saa sent ud, udbrød Hubert
ærgerlig.
— Ikke? Ja men, det veed jeg,
Hubert lod i dette Øieblik til at interessere sig
ganske særlig for en af Seletøiets Remme. Han saae
derfor ikke hendes spotske Smil, men den ironiske Tone
kunde han ikke undgaa at høre.
— Jeg veed det meget godt, gjentog hun paa en
haardnakket Maade, der ikke tillod ham at ignorere
hendes Viden.
Han saae op med et sky Blik, der ikke rigtig turde
møde ihendes.
— Hvordan det? — hvad er der egentlig at vide?
— Din Fru Mama har hort, at vi var indbudt til
Munchs igaar og har saa taget den hurtige Beslutning
at gjøre Middagsselskab netop paa den Dag.
— Hvad er dog det for en Idé, Erna! udbrød Hu-
Rudolph Stens Landpraksis I. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
