Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
samtidig dukkede det kronede Hoved af en Raabuk op
over de bølgende Ax, og den ophidsede Glammen lod
sig atter høre.
Det var altsaa hans „Hund".
I næste Øieblik fløi ogsaa Bukken i et mægtigt Spring
over Veien, og Jagten trak sig tilhøire i en stor Bue,
der var let kjendelig ved en dunkel Fure og af og til
punkteredes ved de fjedrende Spring, der løftede
Bukken næsten helt op af Kornmarken.
Brix var bleven ganske bleg. Selv Rudolph følte sig
stærkt ophidset.
Endnu en Gang hørtes Bukkens Glam — allerede
langt borte.
Brix tog sig mandelig sammen.
— Fremad! Det nytter ikke at staa her og glo.
Maaske vi alligevel–. Hvem veed!
De gik hurtig videre. Snart havde de ved de to
Piletræer passeret den Grrondse, hvor deres Jægerret
begyndte. Tilhøire nikkede Havre, tilvenstre bølgede de
langhaarede, silkeglindsende Bygax. Oversigten var
friere her end midt i Rugen, men hvad deres Øine søgte,
var ikke mer at se. Snart kom de til en stor Brakmark;
hvor den var til Ende, strakte et Stykke Eng sig
langsmed Skovranden. Midt paa Marken stod der en lille
Lund af Bøge og Asketræer, der aabenbart tidligere
havde hort med til Skoven.
— Der kan du se. En rigtig lille Skov, som jeg sagde
dig. Den synes jeg nok, vi kan være stolte af.
Han vilde føre Vennen hen til denne sin Stolthed, men
Brix rystede utaalmodig paa Hovedet og gik videre i
den Retning, de var slaaet ind paa. Snart havde de
blød, fjedrende Engbund under Saalerne.
Neppe hundrede Skridt fra Skovranden var der et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
