Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
lille Hvidtjørnkrat. Da de havde naaet det, kastede Brix
sig plat ned paa Jorden.
— Her er det Baghold, som Terrainet anviser os.
— Aa, du tænker vel endnu paa Bukken?
— „Tænker!" udbrød Brix og slog Blikket op imod
Himlen over dette overfladiske, profanerende Udtryk,
— Man aliue! Jeg ser, hører, lugter, føler, smager
Bukken.
— Meget fornuftigt, for det er efter al
Sandsynlighed den eneste Smag, du vil faa af den, bemærkede
Rudolph tørt, idet han besindig — udvælgende det Sted,
der saae tørrest ud — nedlod sig ved Siden af sin
Jagt-broder.
— Jeg siger dig: det er ikke mig, der jager Bukken,
det er Bukken, der jager mig.
— Ser stærkt ud derefter, lød det bekræftende fra
det gabende Marquisskjæg.
Victor Emanuel spyttede foragtelig.
— Nu skal jeg sige dig Noget. Du veed formodentlig
ikke, at siden jeg bar været i Skotland — —
— forbruger du uncommonly mange engelske
Brokker — jo, det veed jeg –-
— er jeg blevet en Kjende fremsynet.
— Second sight!
— Exactly so. Well! Nu siger en indre Røst mig, at
jeg ikke har set denne flinke Buk for sidste Gang.
Jeg kan jo tage feil, men jeg har den Tro, at den
kommer tilbage. Enten jager den Gjeden i en lang Bue, der
fører dem begge tilbage over Engen her, eller ogsaa den
kommer alene, hvilket vilde være endnu bedre. For med
den Record, som den satte sidst, vilde den ikke være
noget let Maal. Naa, vi faar se. Altsaa: Taalmodighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
