- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Første Bind /
120

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

er Parolen. Sol i Ryggen og Vind i Næsen — som det
sig hor og bor. Og nu en Cigar — to steady the nerves.

Rudolph var meget tilfreds med dette Arrangement.
Ved den lette Ophidselse, som dette Jagteventyr havde
sat ham i, var Ærgrelsen over hans Sammenstød med
den stedlige Rival fuldstændig bleven forjaget. Paa den
anden Side var den lille Rystelse af hans Sindsro, som
Meddelelsen om den troløse Elskedes Ægteskab havde
foraarsaget, efterhaanden ganske ubemærket veget for
en dyb Beroligelse. Det var en behagelig Bevidsthed, at
hun ikke længer drev sit fortryllende Uvæsen i
Kjøbenhavn, at hun var godt og vel ude af Landet og bosat
et Steds hinsides Sundet, hvor hun spiste Smørgåsbord,
sang Bellmann og forbrugte en urimelig Mængde a’er.
Fred — en stor, bred Fred var det Skjød, som lian lod
sig synke bestandig dybere ned i. Bukken kunde ikke
forstyrre ham, for med al Agtelse for Vennens
Fremsynethed troede han ikke det Ringeste paa den
forlibte Bjæffers Atter korns t og betragtede sig selv som alt
andet end værende paa Jagt. Solen ståk ham ikke mer
i Øinene, men bredte kun sit gyldne Lys over det
fredelige Landskab. Vinden viftede blidelig, Bøgeskovens
grønne Løvvæg susede bestandig sagtere og bredte sin
Skygge stedse videre ud — snart vilde den dække ham.
Cigaren mellem lians Læber var et godt Bremermærke
— han „saae glad efter dens Røg", ligesom Lenaus
Zigeuner: „als ob er auf Erdenrund’ nichts zum Glücke
mehr brauche".

Medens han saaledes paa den mest idylliske Maade
af Verden lod fem være lige, kunde der vel være gaaet
en god Stund — det maatte der sagtens være, for ikke
alene dækkede Skovens Slagskygge ham rigelig, men
Cigaren var betænkelig forkortet og bragte allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/1/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free