Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
nogle krusede Bestanddele af „Marquisen" i Fare: —
da han havde en drømmende Bevidsthed om, at der var
Nogen, der hviskede, indtil det endelig blev ham klart,
at denne „Nogen" efter al Sandsynlighed var Brix.
Det var Brix — Jægersmanden.
Denne Standsperson saae ikke paa ham, men lian
havde Bøssen rettet. Da Rudolph uvilkaarlig lod sit
Blik følge Geværløbet, saae han — neppe kunde han
tro sine Øine! — han saae Bukken.
Den flinke Buk kom livagtig lige henimod dem. Den
gik udenfor Skovkanten i en trugformet Fordybning.
Formodentlig havde den ikke haft Lykke paa sin Jagt,
men vendte tilbage som en skuffet Elsker; for den gik
ligegyldig og uvagtsom, saaledes som man kun kan
anbefale en livsled Raabuk at gaa i denne med
Søndags- og Søgnejægere, Krybskytter og Forstmænd
befængte Verden.
Ogsaa Rudolph var nu bleven smittet af den ham
ubekjendte Jagtlidenskab. Han havde Bøssen i
Hænderne og sigtede, hvilket maatte ske med stor
Forsigtighed paa Grund af Kvistene, som Løbet maatte
stikkes ud igjennem. Siden sine Skyttedage i
Studenterkorpset havde han ikke haandteret et Gevær, og han
syntes, at han hørte Sergeantens rustne
Konimando-stemme bagved sig.
— Endnu ikke! hviskede Brix. — Naar jeg tæller
til tre.
Den livslede Raabuk var endnu lovlig langt borte.
Men det var nødvendigt at holde den i Sigtet, for hvem
vidste, hvorlænge den vilde blive ved at spadsere saa
rolig der i Renden, hvor hvert Skridt bragte den Døden
saameget nærmere. Et Stengjærde med en Avnbøghæk
dannede Skovens Grændse tilhøire for den. Hækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
