Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Sophie. Men de to der ved Klaveret viste sig ikke i
Besiddelse af den Koldblodighed, der havde udmærket
hende selv og samme unge Mand ved hin Leilighed —
fordi jo nemlig Situationen i Virkeligheden havde
været saa ganske uskyldig! Hænderne derhenne foer
fra hinanden. Et lille Skrig undslap Agnes, da hun
saa pludselig opdagede Kusinens Nærværelse, og da
Rudolph vendte sig om, gav det et Stød i ham,
som om hendes Blik havde truffet ham midt i hans
forræderske Samvittighed.
Ganske vist var han meget langt fra at føie sig som
Forræder. Det var Kontrasten mellem disse to
Kvindeskikkelser, der greb ham, ja endogsaa rystede ham
med en ligefrem mystisk Kraft. Her den sarte,
tænksomme unge Pige, der med en for ham ufattelig Ro
talte om en tidlig Død, og hist den blomstrende Frue,
frisk og blussende af Kjøreturen i den kjølige
Efter-aarsluft, næsten synlig sitrende af Vitalitet i hele sit
slankt-fyldige, spændstige Legeme, hvis Former ikke
tilhylledes altfor ubarmhjertig af den moderne
Raa-silke-Kjole — dertil det spillende, lidt irriterede Blik i
de lysaabne Øine og et spodsk Smil om de fulde
Læber: — saadan stod hun dér i Dørkarmens Ramme
som et Billede paa Livet selv i al dets Fylde og Glands.
Ved den virksomme Modsætning syntes Erna ham
at være mere fortryllende, end han nogensinde havde
fundet hende. Men ogsaa den stille Poesi i Agnes’
Væsen uddybedes og blev mere betagende ved at staa
overfor den glimrende og fordringsfulde Banalitet i
Kusinens Skikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
