Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
IV
— Jeg er bange, jeg kommer til Uleilighed!
— Nei slet ikke. Det er bare en Overraskelse — en
behagelig Overraskelse naturligvis. Onkel er i Skoven,
men han kommer nok om en halv Times Tid.
— Nei han er her saamænd allerede, for jeg fiskede
ham op underveis. God Dag, Hr. Doktor — føler De
ogsaa her paa Pulsen?
Rudolph blev rød i Hovedet — Hentydningen var
saa grumme ligefrem. Han syntes næsten, at han
skammede sig lidt paa Ernas Vegne — men samtidig
var han glad over hendes Skinsyge. „Hvor dybt maa
det ikke have ramt hende, at hun saadan kan
forglemme sig!" tænkte han; „hun kunde ikke holde den
Bitterhed tilbage."
— Endnu har jeg ikke gjort det, Fru Bjerring, og
jeg haaber, aldrig at gjøre det her i Huset.
— Ja, saadan taler Lægerne altid, det er høflige
Folk. Men vi kjender dem bedre. Vi veed nok, at vi i
deres Øine dog ikke er andet end Objekter.
Hun lod sig synke ned i en lav, blødt polstret
Lænestol.
— Lad os ikke gjøre os Illusioner, kjære Agnes! Vi
er Objekter og ikke andet.
— Godt, saa lad os være Objekter, svarede Agnes
med et Smil, der var lidt træt, som om det faldt hende
svært at gaa over fra den alvorlige Samtale til den
dagligdags Snak.
„Hvor hun ærgrer sig over at være bleven afbrudt i
en fortrolig téte å tete, det er saamænd neppe nok,
at hun gjør Forsøg paa at skjule sin Skuffelse," tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
