Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
behandlet som et elskværdigt men uvidende Barn, der
endnu troer paa Husnisser og Juleengle — og det af
saadan en gammel Skovkjærling!
— Saadan sad jeg lige nu og læste om Dyrene, naar
de er anskudt eller det ellers gaar tilagters med dem,
at saa søger de ind, hvor der er tættest, for at lægge sig
hen og dø og være uforstyrret. Og det kan jeg da
saadan føie med dem. Og jeg sagde saamænd selv til
Kammerjunkeren ved sidste Aktion, da han spurgte saa
venlig til mig, hvordan at det gik mig: — „Aa, Hr.
Kammerjunker," sagde jeg saa — „jeg gad saamænd
helst krjrbe i et Hul og dø."
— Ja men, Ane, udbrød Erna ganske fortvivlet over
al dette blinde Hedenskab: —- naar du en Gang skal
dø — og det haaber vi da vil vare længe endnu–
— Ja, det skulde jeg da mene, afbrød Rudolph
hende, her er ikke Tale om Død og–
— Aa, det er altid godt at tale om den, rettede Erna
ham; for hun var besluttet paa atter at indtage sin
pa-troniserede Stilling som Evangeliets Prædikerske.
Rudolph maatte trække paa Smilebaandet. Det var
en altfor pudsig Travesti af Agnes’ Yndlingsord paa
Gravstenen: — „Tænk paa Doden, tal om Døden."
Og Erna gik videre i Texten, langt fra at ane, at hun
havde mindet om „Medbeilersken", og det ikke just til
sin Fordel. Rudolphs Smil havde hun nok bemærket;
desto mere alvorlig-belærende var hendes egen Mine,
da hun fortsatte:
— Det er jo netop Forskjellen, kjære Ane! Naar
Dyrene døer, saa er det jo færdig for dem. Men naar du
lægger dig ned til den sidste Hvile, saa haaber du at
indgaa til evig Glæde.
— Aa ja, saadan har jeg jo ogsaa nok tænkt, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
