Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
mere som denne Afglands saa smukt vidnede om den
ligefremme og hjertelige Maade, hvorpaa den gamle
Aristokrat forstod at omgaas med sine Undergivne.
Det interesserede ham ogsaa i og for sig at lytte til den
ikke saa meget hjemmebagte som skovplukkede
Philo-sophi, der kom saa klædelig fra Anes Læber, og han
havde heller end gjerne haft mere af den. Paa den
anden Side følte han sig som ansat „advocatus vitae"
drevet til at træde op imod al denne Tale om Døden. Han
frabad sig derfor nu med spøgende Strenghed at høre
mere af den Slags og skred til en kort Konsultation.
Derpaa skrev han et Par Linier op paa sin Bloknote
og rev Bladet af.
— Dér er Noget til at gnide ind, og saa vil vi dog
ogsaa igjen bruge det Salicylpulver; det gjorde Dem jo
godt sidste Gang, ikke sandt?
— Ja-a.
Rudolph truede ad hende med Fingren.
— Men hvordan var det med Røgterens Bier?
Gjorde de ogsaa godt?
Ane lo polidsk.
— Itte saa meget, da de ståk. Men bag efter troer jeg
da de hjalp.
— Maaske! Det var ikke det Dummeste, som Morten
kunde have gjort. Men denne Gang vil vi dog se at
komme ud af det uden Bierne. Saa, giv De nu det til En,
der kjører til Byen imorgen. Her oppe har jeg skrevet
et Par Ord til min Ven Apothekeren, saa De skal ikke
tænke paa, hvad det koster.
— Jeg takker saa mange Gange, Hr. Doktor. De er
altfor god.
— Aa snak! De er jo min første Patient her, saa for
Dem kan jeg da nok gjøre Noget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
