Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
VIII
Det var en stille, taaget Novemberdag.
Kun faa Minutter manglede i Et, som Ernas lille
Gulduhr bevidnede.
Stille og ensomt var der i Vindslevholm Park, hvad
der ikke var underligt paa denne Døgnets Tid og i
denne afsides Del af Parken. Under det ensformige
Lillagraat af Luft og bladløse Bøge lyste til alle Sider
den kraftige Broncefarve af det fældede Løv, der
dækkede Jorden i et ligeligt Lag. Kun en Snes Skridt eller
saa tilhøire for Stien var der en dunkel Plet, hvor
Jordsmonnet kom til Syne, og mellem Rødderne af en
mægtig Bøg gabede derhenne et sort Hul.
Ernas Blik søgte dette Sted. Hendes Skridt, der
havde ilet fremad, blev langsommere — og hun smilede.
Det var en løierlig Idee af hende at vælge Williams
Rævegrav til Stevnemødested. Men hun vidste, at
Rudolph kjendte det, og Ordet var hurtig hvisket, naar
Tid og Omstændigheder gav knapt Spillerum. Og
endelig behøvede man jo heller ikke at blive i
umiddelbar Nærhed af Malepartus.
Hendes Hjerte bankede forventningsfuldt og en
Smule ængstelig. Det var et voveligt Skridt, men hun
havde ikke kunnet Andet. Endnu havde hun jo ikke
talt et Ord med ham — for denne artige Passiaren
med „Fru Bjerring" og „Hr. Sten" kunde man da ikke
kalde at tale sammen! Hans Kys havde brændt hendes
Kinder og Læber — men det var stumme Kys — ikke
en Gang en Stammen af hendes Navn havde ledsaget
dem. Hun længtes efter at høre, længtes, til det var
blevet hende en utaalelig Plage. Hendes Øre vansmægtede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
