- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
70

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70

til Juelsbo — hvis han havde ladet spænde for,
saa vilde hans Maal jo strax være forraadt. Han gik
blot „ud i Skoven", saadan i al Almindelighed. Da
Agnes led af en temmelig heftig Forkjølelse, som hun
syntes at have paadraget sig ved Juelsboer Selskabet,
behøvede han ikke at frygte for, at hun vilde forlange
at ledsage ham; saa denne Hoste, der ellers vilde have
ængstet ham, var ham nu endogsaa velkommen.
Hvorledes han skulde udvide denne Skovspadseretur til
tre-fire Timer, var ham ganske vist lidt uklart. Denne
Bekymring blev strax lettet fra hans Skuldre — om end
ikke just paa en beroligende Maade — da Agnes ved
Afskeden sagde, at hvis hans Omstreifen skulde føre
ham helt over til Juelsbo, saa maatte han endelig hilse
Tante Ottilie og naturligvis ikke tale om denne Smule
Hoste. Han forstod meget vel, at denne Hilsen egentlig
kun skulde sige ham, at hun godt vidste, hvad Reisen
gjaldt. Og han var gaaet med en pinlig Følelse af, at
saa kunde han egentlig lige saa godt være kjørt.

Ogsaa Hubert tav og stirrede hen for sig med
rynkede Bryn. Han tænkte paa sin Moder, hvem
Kammerjunkeren uden Tvivl hentydede til. At hans
Forhold til Erna kunde have voldet kvindeligt Hjerteve i
Hanenau, havde han ingen Anelse om. Han vidste, at
Moderen havde sine egne Yndlingsplaner med Agnes;
men at hans unge Kusine havde givet ham sit Hjerte,
det var aldrig faldet ham ind. Han hørte ikke til de
forfængelige Mandfolk.

Kammerjunkeren lagde sin Cigar fra sig. Den var
gaaet ud; han lod ikke til at have rigtig Smag for
Tobak idag.

— Men det Sidste, Hovedsagen, har ganske vist i
høi Grad overrasket mig — og skuffet mig. Du veed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free