- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
151

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

saa megen Andagt, paa hans jordrystende
Erobrerbane.

Han saae ud — forekom det Rudolph i denne
Stemning— som man kunde tænke sig Romantikens ideale
Grenader af Storarméen, hensunken i Mindet om dens
Bedrifter og i Erindringsbilledet af den Mand, der
havde ført den. —

— Og dog, kjære Ven, var Deres Bemærkning
fuldkommen rigtig. At han har omskabt Verden, er jo
et meget berettiget Synspunkt og for det „naturlige
Menneske" utvivlsomt ogsaa det naturlige. Men
maaske vilde det være et væsentlig rigtigere Synspunkt at
sige: — „Alle disse mægtige Bedrifter, som I
Historikere er saa opfyldt af, de er ikke andet end netop
det, som han, denne overmægtige dæmoniske
Livs-villie, maatte udføre for at blive færdig med Verden.
Og han er bleven færdig med den, som figura viser.

Han pegede med sin Cigar paa Masken.

— Eller finder De ikke ogsaa, at den viser det?

— Jo. Nu De siger det, finder jeg netop, at det er
det Indtryk, jeg hele Tiden har haft af den, uden helt
at gjøre mig det klart.

— Og tænk saa paa, hvor faa Mennesker, der
bliver færdige, blot nogenlunde færdige med Livet og med
Verden. Hvis De var saa gammel som jeg og havde
levet i saa forskjellige Kredse, som jeg, og De saa
saae Dem om i Deres Bekjendtskabskreds med denne
Maalestok i Haanden, saa vilde De forfærdes over at
se, at de Allerfleste gaar akkurat lige saa kloge ud af
Verden, som de kom ind i den — eller i al Ro og Mag
bereder sig paa at gjøre det. Og Christendommen,
saadan som den er bleven nu, hjelper dem paa det
Bedste dermed. Tag f. Ex. vor Veninde Erna Bjer-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free