Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
— Naa ja, det vil jo vise sig, naar De først har set
paa Patienten.
— Jeg har set paa hende.
— De har–? Naa, ja. De mener, De har saadan
set hende i Forbigaaende, da Kammerjunkerens gjorde
Besøg her i Januar.
— Ja vel, da saae jeg hende og hørte den Hoste,
og den houed mig itte — slet itte. Men saa saae jeg
hende igjen for en otte Dages Tid siden — den Dag,
det var saa kjønt, med Sol og helt stille. Jeg var gaaet
ud i Skoven for at finde noget Bark, jeg kunde bruge
til en syg Ko. Og henne ved Birkelunden — den
kjender De jo nok? — ja, dér kom saa Kaleschen fra
Hanenau kjørende, og Kammerjunkeren lod holde og
snakkede lidt med mig. Han er altid meget venlig imod
mig, er Kammerjunkeren, og det er han da mod Alle.
Det er saamænd, som at gamle Ane hun siger, at det
er ligemeget om det er Menneske eller Markens og
Skovens Dyr, han ønsker dem Alle Godt. Naa, saa
kunde jeg jo da se paa Frøkenen. Hun var rigtignok
begravet i Skind og havde et Silketørklæde for
Munden, men Kinderne kunde jeg da se en Del af og saa
Blikket. Som hun saadan sad dér og saae ind i
Birkene, det gik mig lige ind til Hjertet, gjorde det: —
for clet var et Blik, der tog Afsked.
Efter disse Ord, som Røgteren sagde med en vis
dæmpet, mystisk Høitidelighed, herskede der vel i et
Minut fuldstændig Tavshed. Rudolph, der stod
ligeoverfor Morten, lænet op mod Døren, blegnede og
stirrede ned paa det smudsige Gulv for at undgaa det
hypnotiserende Blik fra de vandblaa Øine. Brix strøg
Victor Emanuel saa energisk med begge Hænder, som
om den skulde sendes til en Udstilling for at tage en
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
