- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
245

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

245

Formanden. Denne var en affældig Olding, da han gik
af; men omplantet paa Frederiksbergs for Emeriti saa
frugtbare Grund, blomstrede han op paany og lod ikke
til i mindste Maade at tænke paa de mange rørende
Prædikener, som han havde holdt over Pauli Ord, hvor
langt bedre det var at dø og at være med Jesu.

Ganske vist vilde det have været uchristeligt at
ønske ham denne Lykke før Tiden. Men naar Pastor
Christensen i Skumringstiden gik rundt i sin store,
men lidt efter lidt noget forvildede Have — helst i
sludfulde November Aftener, naar de visne Blade drev
for Blæsten og Uglerne skreg i Abilderne — og
forgjæves tænkte paa, hvordan han skulde overkomme
at holde de to ældste Drenge i Kjøbenhavn for at
studere og faa den yngste paa Herlufsholm, eftersom en
stor Del af Smaaredslen ikke kom ind og Forpagteren
ikke kunde betale sin Afgift og — det vægtigste
„eftersom" — Formanden (som en Bonde, der havde besøgt
ham inde i Kjøbenhavn, berettede) blomstrede som en
hvid Rose i sit Hjem paa Frederiksberg: — ja, saa
forekom det ham tidt og mangen Gang, som om den
Livagtige selv haltede om nede i den mørke Skygge
af Nøddegangens Hvælving og vilde friste ham til hint
uchristelige Ønske. Og Pastor Christensen blev helt
bange for sig selv.

Dette var imidlertid ingenlunde hans eneste
Anfægtelse. Ofte — undertiden endogsaa paa Prædikestolen
— overfaldt der ham en Frygt for at han ikke havde
den rette Tro. Men allermest skræmmede Kierkegaard
ham. Han hørte ikke just til de studerende Præster,
men sin Kierkegaard havde han læst. Og det var jo
det Frygtelige, at denne fromme Mand og skarpe
Tænker med saa flammende Ord foreholdt ham, at netop

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free