- Project Runeberg -  Rudolph Stens Landpraksis / Andet bind /
246

(1913) Author: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246

naar han havde den rette Tro, maatte han nedlægge
sit Embede for ikke længer at deltage i det store
Bedrag, ikke længer være Gøgler i det christelige
Komediespil „eller det som værre er", ikke længer ex
professo være en Meneder, en Hykler i anden Potens,
en edsvoren Løgner, en Menneskeæder (og tilmed
„paa den afskyeligste Maade") — aa, han kjendte
dem, alle disse vrede Prophetord! ... Det var mange
Aar siden han havde læst dem — hvor skulde han
have fundet Mod til at læse dem igjen? — men de
vare brændte ind i hans Sjæl.

Ganske vist trøstede det ham noget, at Martensen,
der dog ogsaa var en stor Mand og hans høieste
kirkelige Foresatte, ja som endogsaa var berømt i
Tydskland — at han skulde have modbevist Kierkegaard.
For de fleste Andre vilde det have været Trøst nok.
Men Christensen hørte til Selvplagernes lille, udsøgte
Slægt. Hvad hjalp det ham, selv om det forholdt sig
saaledes? Pointet var jo det, at han meget godt vidste:
selv om han klart indsaae, at Kierkegaard, denne
Præstehammer, havde knusende Ret — selv da vilde
han ikke have Mod til at følge hin Fordring at
nedlægge sit Kald — sit ene af „de 1000 Levebrød" — og
staa der uden Brød med sin Børneflok, store og smaa.
Denne Pointe sad ham som en Braad i Kjødet, og han
krympede sig under dens Sting.

Det var ingen saadan sludfuld Novemberaften,
tvertimod, det var saa idyllisk en Maiaften, som Skyggerne
i en Præstegaardshave nogensinde har længedes i. Saa
meget desto værre, at den Livagtige alligevel spøgede
med Horn og Hov derhenne i den dunkle Nøddegang,
da Pastor Christensen gik sin aftenlige Tur i Haven
med Hænderne paa Ryggen. Han var for en Times Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:52:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gkrsten/2/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free