Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Den sidste af Tylvten havde virkelig et magert
Ansigt med sparsomt Skjæg.
— Ja men nu Formanden, sagde en ældre Bonde
betænkelig: — jeg synes sgu’tte, jeg kan kjende
Brammer .... det maatte jo da være den næstsidste.
En samstemmende Brummen understøttede denne
Indvending.
— Over det at du’tte har set ham inde i
Kjøbenhavn, svarede Sognefogden med en bereist Mands
Overlegenhed. — Jeg har besøgt ham derude paa
Frederiksberg. Han har ladet Skjægget staa, skal jeg sige
dig, for Tændernes Skyld.
— Naa saadan.
— Ja, de har begriveligvis taget ham nu derinde.
— Jou, ded kan jo vær’ saa rimelig.
— Ja men, det kan nu ligegodt itte passe med den
Tredie, sagde en ung Gaardmand.
— Du er en ung Mand, Peter, du kan d’atte huske
Agerskov.
— Nei — men jeg veed da, min Fader sagde, han
var saa tyk, der kunde ingen sidde ved Siden af ham i
Agestolen.
— Jou — det er rigtig nok, men du kan da begrive,
det ku’ da aldrig passe sig at male ham som saadan
en Øltønde deroppe.
— Næ — næ — hæ!
Chorus var enigt i, at Stil gik over Portraitlighed.
— Og hvem var nu Agerskovs Formand igjen?
— Ja, tøv lidt! Sognefogden kløede sig bag Øret. —
Jo—o, det var jo ham, der var saa kortgal af sig.
— Ja, det var ’et skam! De fortalte om ham, at de
havde spillet hele Natten igjennem, og da det saadan
ved Titiden begyndte at ringe, saa sagde han til sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
