Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Svoger: — „Aa, Henrik, tag du mine Kort, mens jeg
gaar over og døver Barnet."
Munterhed — dæmpet af Hensyn til Sted og Tid.
En lille, ældgammel Bonde, der havde sat sig yderst
i Kirkestolen, skrattede med, skjøndt hans Døvhed
udelukkede ham ganske fra Samtalen.
— Ja, du maa da ellers ku’ huske ham endnu, Jens
Persen, sagde Sognefogden. — Ligner det?
— Jou! ded ligner godt nok, svarede den Gamle og
grinte kisteglad.
— Ja, hvad var ’et nu han hed?
— Kung’n.
Almindelig Forbauselse.
— Hvad hed han? næ—æ! Sognefogden bøiede sig
ned og brølte ham ind i Øret: — det er den fjerde i
Rækken, vi taler–
— Ded æ Kung’n.
Om Jens Persen tænkte sig, at det var den danske
Kongerække, eller at man havde malet Kongen tolv
Gange ved siden af hinanden (muligvis paa forskjellige
Alderstrin) for at hædre ham tilstrækkelig, forblev et
uafgjort Spørgsmaal, for i dette Øieblik bad Rudolph
om at maatte komme forbi, og Gruppen, der endnu
var lamslaaet af Forbauselse over den nye Forklaring,
gjorde Plads for Doktoren.
Rudolph havde glemt Psalmebogen — hvilket let
hændes uroutinerede Kirkegængere; og da det var
Agnes’ Psalmebog, som man havde laant ham, var han
ivrig efter at bringe den i Sikkerhed.
Det lille sorte Bind laa ganske rigtig paa hans Plads.
Da han havde stukket det i Lommen og vendte sig for
at gaa tilbage, befandt han sig Ansigt til Ansigt med
Tylvten. Han havde hidtil været saa optagen af sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
