Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
sørgmodige Tanker, at han ikke havde skjænket den
et Blik, ja ganske glemt dens Tilværelse. Nu gjorde
Bondegruppen, der endnu fyldte Midtergangen, ham
opmærksom paa den.
Rudolph saae paa Tylvten, og Tylvten saae paa
Rudolph. Det var ham, som om dens Række kom ud fra
det Øieblik, da han først hørte Tale om dens skjulte
Tilværelse under Kalken — kom ud og sluttede Kreds
om ham og om Aaret fra da til nu: — fra hin Maidag,
da han først hørte om den, først fæstede beundrende
Blikke paa Fru Erna og først saae Hanenau vinke i det
Fjerne, indtil denne Time, da han havde baaret
Hane-naus Skat til Graven. Og disse Tolv — en for hver
Maaned — sluttede Kredsen snever, som for at trænge
dette hans Landpraksis-Aar sammen i et
Centrums-punkt, et samlet Nu, paa det at han ret maatte føie,
hvad det rummede: — hvad han da havde været, og
hvad han nu var blevet ....
— Aa, er De her endnu, Sten?
Det var Erna, der stod bag ved ham — saa pludselig,
som om de Tolv havde tryllet hende hid.
— Jeg havde glemt Psalmebogen.
— Som jeg mit Lommetørklæde .... Aa, Gud, hvem
skulde have troet, at det maatte ende saaledes — den
Aften .... Ja, vi har saamænd ikke talt sammen rigtig
siden den Gang vi blev enige om, at der maatte gjøres
noget for Agnes — De veed nok — paa Kjøreturen____
Et Lillehavfrue-Blik fra Øine, der lyste søgrønne i
Gjenskjæret af alt det Hvide. Saa mindelig besvoer de
alle fagre Minder fra „Kjøreturen"–kun for at
blive slaaet ubarmhjertig ned af en kold Straale fra
det staalblaa Par: —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
