Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
— Det var Følgen af vor Daarskab, der kom
paa-tvers.
En lille Pause fulgte efter denne barske Erklæring.
Saa sukkede Erna og begyndte spagfærdig: —
— Det er dog trøsteligt at tænke paa, at da det er
gaaet saaledes–jeg mener, naar det allerede var
saa vidt fremskredet, saa havde det dog ikke nyttet,
om stakkels Agnes var kommen til Syden den Gang.
— Hm — Hvem veed?
— Nei, Sten! — der var Bønlighed og Angst i hendes
Stemme — nei, det kan ikke være saadan! Det er
altfor skrækkelig en Tanke.
— Der er mange „skrækkelige" Tanker, som er
sande Tanker. Men — „stakle" hende vil vi i alt Fald ikke.
Maaske er det bedst, som det er gaaet. Hun fik Lov til
at dø i sit Hjem, hos sin elskede Pleiefader og i den
trofaste Jomfru Brøndsteds Arme–
„Og pleiet af sin Ven," vilde Ernas fortrukne Læber
gjerne have sagt, men det kolde Blik holdt dem i Ave.
— Lad os tænke, at det var bedst, som det gik — i
Et og Alt. Og lad os tage Afsked her, Fru Bjerring.
Han bukkede — sit mest marquis-mæssige Buk —
og gik ned imod Vaabenhuset.
Til Opbyggelse for et Par Bønderkoner, der endnu
tøvede bagest i Skibet, gav Erna sig til ostentativt at
søge efter sit Lommetørklæde i Kirkestolen. Hun fandt
det — da hun havde Brug for det — hvor hun vidste
at det var: i sin Lomme. Bønderkonerne vare enige om,
at det var saa rørende at se Fruen begræde den unge
Pige. Ernas Taarer randt virkelig, thi hendes
Krænkelse var for bitter til at holde sig tørkindet. Hun
havde meget vel mærket, at Sten ligefrem havde følt
det som en Profanation at tale med hende, nu og her —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
