Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
som et Forræderi mod denne døde Pige, der allerede
lod til at være bleven en Slags Helgeninde! For heller
ikke Hubert havde haft saa meget som et Blik tilovers
for hende, saa optagen var han af den Hedengangne.
Erna vidste ikke ret, om hun ikke ønskede at være
hedengangen og hellig og have taget alle Mandshjerter
med sig i Graven.
Men hun følte, at hun trængte til at samle sig, før
hun sluttede sig til det øvrige Sørgeselskab. Og hun
vilde ogsaa helst have, at de Bønderkoner dernede først
skulde gaa ud.
Som naturligt Paaskud for videre Tøven frembød
sig — Tylvten.
Erna Bjerring saae op paa de Tolv, og de Tolv saae
ned paa Erna Bjerring.
De havde god Grund til at gjøre det med
taknemmelige Blikke. For hvis hun ikke havde talt deres Sag hos
sin kjære William, saa kunde de saamænd endnu den
Dag idag have siddet og kukkeluret deroppe under
Kalken. Men hun fandt slet ikke, at de saae
taknemmelige ud.
De saae, sandt at sige, ud, som om de havde kjendt
den Slags Dannekvinder allerede i Valdemarernes Dage,
og som om de ikke vare videre henrykte over at finde,
at Arten havde holdt sig.
VIII
(Epilog).
Damperen fra Warnemünde nærmede sig Gjedser.
Det var en stille, næsten skyfri Septemberdag. Ru-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
