Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
han blev ved med sit og vilde ikke flytte sig. Tilslut
flk jeg da overtalt ham til at vente paa mig nede ved
Vandposten, saa skulde jeg selv gaa ind.
Da jeg kom bort til Graven, ved De, hvad jeg
fandt? Jo, Klokker Klemmetsens Gris, som havde
stjaalet sig ud af Huset sit og derefter forvildet sig
ind paa Kirkegaarden, hvor den var faldt ned i den
Graven, der var tiltænkt Igle-Maren. Stakkels Dyr,
den gjorde nu de mest fortvilede Hoppeøvelser for at
komme op, men forgjæves, den bare rak Kanten og
dumpede saa ned igjen.
Da jeg kom tilbage og fortalte Løitnanten, hvad
det var for noget, saa blev han svært modig og vilde
partout hoppe ned i Graven og trække op Grisen;
men da det var sent paa Aftenen, saa foretrak jeg at
gaa bort til Klokker Klemmetsen og banke paa, saa
kunde han selv se til at greie Grisen sin.»
«Nei, men det var da storartet — var De ikke
bange da?» spurgte Evensen interesseret.
«Skulde jeg være ræd for en Gris da?»
Evensen var fuldstændig imponeret, og saa
vakker som hun var i den hvide strikkede Huen og den
graa Kaaben, der sad tæt om den kjække Figur.
«Er De glad i at seile, Evensen? Aa De skulde
være med, naar det er en Kuling af Sydvest, den kan
De tro feier indover Fjorden. Vil De være med en
Dag, saa skal jeg faa fat i Lods Iversens Snekke?»
Ja, det vilde Evensen umaadelig gjerne, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
