Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T~
135
mindelighed „ere særdeeles bange for at høre noget om
deres dybe Fordærvelse, om en gudelig Bedrøvelse over
Synden etc.“ Skønt han „aldrig har glemt at lægge Evan-
gelii trøstefulde Forjættelse til,“ plejede de at sige: „Du
bedærver os.“
Gili lod sig dog ikke forknytte. H,an udtalte tværtimod,
at han ønskede foreløbig at arbejde paa egen Haand1
,
uden
Kateket, for selv at gøre sine Erfaringer og undgaa „alt-
for hastig Resolution og unyttig Forestilling“. Og skønt
i han del første Aar ikke kom videre end til at undervise
nogle Børn og halvvoksne, havde han dog godt Haab
om Fremtiden, „fornemmelig med de Unge; da Gamle
derimod findes altid taabelige og egensindige.“
Han fik imidlertid ikke Lov at arbejde alene, idet
j; Kollegiet 1766 sendte Kateket Møller til Umånak’. Dette
blev, som man næsten maatte vente, kun til Ulejlighed for
Missionæren og til Skade for Missionen. Ganske vist for-
holdt han sig i Begyndelsen rolig, men Gill turde kun i
ringe Grad benytte hans Hjælp og navnlig ikke overlade
ham at undervise alene, da han frygtede en Gentagelse
af „Sværmeriet“ i Jakobshavn. Og det var ikke muligt
at benytte Kateketens Hus til Undervisning „for hans
slette opdragne Børns uophørlige Støyen og Allarm un-
der Bøn og Catechization“.
1767 var Menigheden imidlertid ved Tilflytning vokset
til 22. Der var ogsaa 16 Katekumener, hvoraf nogle,
hvad Kundskaber angik, snart vilde kunne døbes, og Poul
Egede fik endog Brev „fra en Proselyt“ her. Men Gill
tøvede med Daaben, fordi han havde mærket, at nogle af
de døbte var „meget svage og skrøbelige, baade i deres
Saligheds Oplysning og Christendoms Udøvelse.“ Dog var
hans Haab efterhaanden alligevel steget „om Evangelii
ønskelige Fremgang blant disse vilde Hedninger“ —
men
da skete der noget, som næsten tog Modet helt fra
ham. I Foraaret 1768 begyndte Møller „at vilde oplyse
det dunkle og mørke Urim et Thumim for Grønlænderne,
og deriblandt adskilligt urimeligt og latterligt
—
med
en forunderlig Hidsighed i en vis positur efter tact og
cadence“.; Da Grønlænderne herover „støjæde og lar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
