Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Missionens Blomstring (1765—92)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
mede overhændigt“, truede han dem og overøste dem med
„de bittreste og skammeligste Skiældsord“. Dette foraarsa-
gede „en utænkelig Forargelse og Opsigt“. Mange af Kate-
kumenerne frygtede fra Kolonien, skønt Giil gjorde alt
for at berolige dem; endog Møllers Hustru søgte at
flygte ud til Hedningerne.
Skønt Kateketen straks suspenderedes og blev sat un-
der Opsyn, og skønt Giil genoptog Undervisningen med
fordoblet Iver, endog paa egen Bekostning opførte Skole-
hus og af al Magt arbejdede paa at udslette det Indtryk,
Møllers Optræden havde gjort paa Grønlænderne, va-
rede del dog længe, inden der paany kom Gang i Missio-
nen. Hertil bidrog det ogsaa, at „nogle døbte Overløbere
fra Disco Bugten“ optraadte selvraadigt og dominerende
overfor Katekumenerne, og at nogle af disse, hvis Daab
Giil maatte udsætte, fordi de ved Nattetid1
havde deltaget
i „Hexerier og andre Daarligheder“, blev fornærmede „og
uden Grund have fraskillet sig.“
1769 kunde han dog omsider døbe „de første Planter
i Guds Kirke Have ved Oumanak“, ialt 9 voksne, og
Aaret efter atter nogle faa. Saalænge han var der, havde
han kun Grund til at være tilfreds med1
disses Kristendom
og øvrige Forhold. Skønt „de vanvittige Hedninger paa
adskillige Maader søgte at forføre dem“, blev de alle tro.
Derimod „forførtes“ nogle af Katekumenerne, blandt hvilke
en Familie, som i lang Tid „gav got Haab“.
Møllers Nærværelse var dog en
stadig Hindring for
Missionen. Den bevirkede, at Gili mismodig rejste derfra
allerede 1771, og at ogsaa hans Efterfølger, Rasmussen1
,
fik forskellige Vanskeligheder at kæmpe med i Begyn-
delsen af sin Virksomhed, saa at han endog „ligesom
Paulus“ takkede Gud, at han ikke havde døbt flere end
7 i sit første Aar, „da det er vanskeligere at styre dem
end at underviise og døbe dem“. Det, der især voldte
Bryderi, var Løshed i ægteskabelige Forhold og en stærk
Selvraadighed, som endog gav sig Udslag i, at en næsten
(laabsfærdig Katekumen begik Mord paa en af de døbte.
1 Peder R., f. 1743 paa Langeland, f 1808 som Sognepræst i
Hers lev- G>
evn i n ?e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
