Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
varede uforstyrret indtil Løverdag Aften, Sabbatens
Aflysning. Et Par Minuter senere kunde Onkel
vise sig i sin Hverdagsdragt; han havde Hast;
med Freden og Værdigheden havde ogsaa Person-
lighedens Fylde tabt sig, og det bekymrede eller
mismodige Udtryk fra den foregaaende Eftermiddag
var nøjagtig kommet igjen, og han gik ud ligesom
fra Paradiset til Jorden, der «skal bære Dig Torn
og Tidsel».
Onkel regerede ikke i Kraft af Forstanden;
thi, uagtet han hverken var enfoldig eller uerfaren,
var dog Raisonnement ikke hans Styrke. Han
herskede ifølge Patriarkatets Ret, af Guds Naade,
og fordi han havde Hjerte. Den undersætsige,
buttede, venlige Mand vandt mig øjeblikkelig; jeg
droges magnetisk til ham; jeg var strax hans
yngste Søn og fik min Plads ved hans højre Side
ved Bordet. Verdens klogeste Mand kunde ikke
have udtænkt de Midler, de Ubetydeligheder, hvor-
med han vandt mit Blods Instinkter og gjorde mig
lille Hedning-Kristen til Jøde. Vel sandt, der var
tillige en Modsætning tilstede. I Vordingborg
havde vort store Hus været aabent for Alle, og
jeg havde seet paa Alle som Venner eller Be-
kjendte. Men her vare vi lukkede inde, højt
oppe paa åde Sal, og skjøndt jeg ikke kan huske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
