Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
alle Samfundsklasser finder Indgang i Sind og Vilje,
da klares Synet, da brister Sløret, og Menneske-
livet faaer en ny Skikkelse.« (»For Idé og Virke-
lighed, 1870, VII, Pg. 35). Hvilket Indtryk man
end faaer af dette poetisk-filosofiske Sprog, vil
Meningen blive den, at der ikke er Synderligt ved
Nemesis.
Lykkeligvis ere de store Filosofer ikke enige:
Imod R. Nielsen staaer Schelling, der i sin
»Philosophie der Mythologie«, II, 2, Pg. 143, frem-
stiller Nemesis som den Magt eller Verdenslov,
der ikke taaler det Uvisse, Tvetydige og overhoved
det Tilfældige, et Retfærdighedsvæsen, der for-
langer, at Lykken skal være fortjent. Dette er dog
vel baade ethisk og utilsløret! — Aldeles for-
skjellig herfra, uenig med Schelling og dog ikke
enig med R. Nielsen, er Hegel i »Geschichte der
Philosophie«, II, 219, hvor det hedder: »Bei den
Aelteren . ... ist die Nemesis, Dike, das Schick-
sal, der Neid, die einzige Bestimmung der Gåtter,
wonach sie das Grosse herabsetzen, das Wårdige
und Erhabene nicht leiden kånnen.« Kun Plato
skal gjøre en Undtagelse; han fornemmer det gode
Princip i Tilværelsen, Gud som god, og synes
altsaa at staa som en fremmed Blomst i Hellas,
hvor den mørke Nemesis er i Atmosfæren !
Åå
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
