Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
vidner dette jo dels om, hvor ny Tingen var, men
ogsaa om, hvilken Længsel Skriftet kom imøde:
en Længsel efter et ikke-præsteligt, ikke-bibelsk
Ideal, der med en vis Autoritet kunde forene
Sanselighed og Aand.
Boccaccio fandt ogsaa, at han ved denne
Lejlighed, hvor der ikke blot var Tale f. Ex. om
Gudernes Elskov, men ogsaa om en vis lokkende
Magt i dem selv som Principer, som Guder, maatte
være mere forsigtig overfor Gejstligheden end ved
Udgivelsen af slibrige Noveller, og tilføjede derfor
sit betegnende Forsvar: Han indrømmede, at efter
Nogles Mening «burde en Kristen ikke give sig af
med Hedningernes Overtro, deres vederstyggelige
Kultus eller Mythologi»; men denne Mening kunde
ikkun være gyldig, saalænge Kirken ikke ret var
blomstret frem af de nye Spirer og endnu fandt
sig omringet af en Hedningdom, som endog de
Døbte kunde være mere eller mindre befængte
med. Men nu er dette fuldstændig overvundet,
Kirken staaer fast, Hedningdommen ligger afmægtig
for dens Fod. For sit eget Vedkommende aflægger
han, til ydermere Betryggelse, højtidelig sin fuld-
stændige kristelige Troesbekjendelse, og han ud-
taler som sin OQverbevisning, at Andre, der ere
ligesaa gode Kristine, kunne give sig ifærd med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
