Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Mythologien «næsten uden Skade». Det er muligt,
at Forsvaret kunde have faaet et andet Sving, hvis
han havde kjendt Nemesis; men dertil er han ikke
naaet og kunde heller ikke naa; thi trods al Hed-
ningdom, der var i hans Sind, forstod han ikke
den «hedenske» Tid, kunde ikke i den se ligesom
et Spejl, der oprindelig havde været helt, men kun
Glasstumper, der funklede — paa hvilket Stand-
punkt rigtignok de Fleste staa endnu. Alligevel
bliver det ret mærkeligt, at han ikke er stødt paa
Navnet Nemesis, hvorimod han fra Seneca 0. A.
kjender Fatum, Fortuna, Parcerne som de Magter,
der lade Virkning komme af Aarsag og «føre den
Villige, trække den Uvillige», ligesom han ogsaa
kjender Gudinden Invidia, Misundelsen, «Datter af
Erebus og Natten» — Altsammen Flige af Ne-
mesis’s Klædebon.
Ejheller Giovanni Pontano, i det næsle
Aarhundrede, véd Noget om Nemesis, uagtet han
skriver mythologiserende «Carmina= og «Opera»
og et Værk i flere Bøger om «Fortuna»; men i
sidstnævnte Skrift forekomme nogle ret mærkelige
Udtalelser. Om selve «Fortuna» stemmer han fuld-
stændig overens med Dante. Han begynder med
at erklære, at han kun taler om Lykken, Fortuna,
og ikke om Lyksaligheden, Felicitas, hvilken er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
