Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 91
dringen af Fatum Christianum eller det kristne
Skjæbnebegreb, saa er der vel i Verden en Lykke,
der ligesom et smukt, lunefuldt Barn tumler sig i
Rummet med en vis Uafhængighed og nedsender
sine Gaver, og der er ogsaa en springende, farende
Ulykke, hvortil Nemesis uenhører — men Allsammen
dæmonisk og Noget, som Kirken i sin højeste
Mystik befrier Menneskene fra. Navnlig kunde
dette ske, fordi kun Kirken kjendte til Kjærlighed,”
medens Saadant skulde have været ubekjendt for
den Verden, som Nemesis hørte til.
Ved Vossius ere vi komne til den Stilstand og
det Tilbageslag, der i det 17de og ind i det 18de Aar-
hundrede gjorde sig gjældende mod Renaissancen,
saavel mod dens Sanseglæde og Kjætteri som
mod dens store, historiske Anelser eller Syn.
Reaktionen var ikke blot kirkelig, men ogsaa viden-
skabelig, forsaavidt Tidens forskende Trang og
Lidenskab vendte sig andensteds hen. Scaliger
havde selv bidraget hertil, idet han bl. Å. ved sin
Udgave af den romerske Digter Manilius havde
bragt Astronomien paa Mode i England og Frank-
rig og ført Interessen bort fra Manethos vanskelige
Kongerækker, Ægypten, Myther 0. s. v. Men Strøm-
men havde jo andre store Kilder. Ved Kopernikus,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
