Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Galilei, Kepler var det langsomt gaaet op for
Menneskene, at Jorden, istedenfor, som hidtil an-
taget, at staa fast som Verdensbygningens Centrum
var en løs Klode, der i det umaalelige Rum
svævede eller for mellem andre Planeter omkring
Solen. Men paa hvilken Maade, efter hvilken Lov
kunde der være Orden og Ligevægt i denne uhyre,
mylrende Verdensbevægelse, som man var slynget
"ud i, og som for den skræmmede Fantasi kunde
ligne et vildt Spil, et Væddeløb af utallige blinde
Heste? Det havde jo holdt længe og vilde vel
holde en Stund endnu, men hvorfor? Kom i
Farens Øjeblik en Haand frem? — Denne Liden-
skab i Spørgen forenet med Dygtighed til at søge
Svar fremtraadte personliggjort i Newton, der
fandt »Tyngdeloven» eller paaviste den Egenskab
i de fremfarende og rullende Kloders indbyrdes
Forhold, hvorved Bevægelsen holdt sig i Orden.
Et særegent og betydningsfuldt Indtryk frembragtes
paa Sindene ved denne Art Opdagelser. Man var
trængt ind i et Rum, Pladsen over det bibelske
Himmeltelt, hvor Gud hidtil mentes at sidde med
sit Hof; man følte sig ved denne Opdagelse saa
fri og tillige saa stolt over at kunne løfte Hovedet
saa højt og se saa vidt ud. For Mange blev Gud
allerede dengang «husvild». Havde den tidlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
