Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
Renaissance fundet en Fortidsverden med ideale
Menneskeskikkelser, Digtere, Filosofer, Krigere,
som den vilde efterligne endog næsten i Guds-
… dyrkelse, saa fæstede nu, i det tomme Rum og
overfor den mageløse Mekanik, Beundringen sig
paa Samtidens Menneskeaand, der af egen Magt
havde tiltvunget sig Adgang, ikke havde en Fortid
at takke for Noget, stod saa uafhængig som Filo-
sofien, der, ført af Descartes, ikke behøvede anden
Forudsætning end: Eftersom jeg tænker, er jeg.
Lord Herberts Mening om en Slags paradisisk Ur-
tid blev opgivet endog af de engelske Deister, Hobbes,
Toland, Tyndall, der ellers omtrentlig knyttede
sig til ham, og man vendte sig hellere til et Frem-
tidens Paradis, som man kæmpende skulde naa til
at nyde. Kamp var der, ikke blot mod "Kirken,
men ogsaa mod de Mangfoldige, der i Tilslutning
til Kirken sad inde med inhumane Privilegier og
pukkede paa en historisk Ret, som nu blev histo-
risk Uret. Idet man bekæmpede og latterliggjorde
denne, forberedte man det store historiske Brud:
Revolutionen.
De egenlige Lærde, navnlig Filologer og Ar-
kæologer, vare efterhaanden blevne en Stand, fast
ansatte Embedsmænd, forskjellige fra Renaissancens
Videnskabsmænd, der som oftest vare i Bevægelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
