Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
og hvori han fandt en vis Styrke. Han virkede
paa Andre som en Seer, skjøndt han selv ikke
kunde se klart, men følte stærkt og i geniale
Glimt. Fra Menneskeslægtens poetiske Baggrund
som han fornam eller gisnede, var som indbyrdes Be-
slægtet fremgaaet saavel Bibelen som Iliaden, Edda,
Folkedigtningen, og denne Poesi med den skjønne
Menneskelighed, «Humanitet», der var dens natur-
lige Præg, kunde, mente han, lukke og læge Ti-
dens smertefulde Spaltning mellem Orthodoxi og
Hedningdom. Hvad selve Kristendommen angik,
da var den baade det skjønneste Frembrud af og
det elskeligste Middel til Humanitet, i sit oprinde-
lige Væsen uden de Mysterier og Mirakler, som
man «efter rabbinsk Mønster» havde indlagt deri,
en Kjærlighedens Forkyndelse «ohne Halle und
Aberglauben», den mest Menneske-elskende De-
isme, «der menschenliebendste Deismus». Til
Støtte for sin Mening om den mythedannende
Poesi, den «evangeliske Folkedigtning», den «hellig-
menneskelige Saga», behøvede han en Autoritet,
hans Tro eller Anskuelse trængte, om saa maa
siges, til en Daab i Urtidens hellige Vande; men
her var det, at hans Forskning ikke fandt Vej,
og tillige, at han undervejs blev — skjøndt stadig
kristen Præst, der prædikede, viede og døbte —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
