Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Digtere, men at han næppe havde udtalt hele Ne-
mesis-Begrebet. For sit eget Vedkommende havde
Zoéga en instinktmæssig stor Forestilling om Ne-
mesis: han «beundrede Nemesis’s Veje, som man
plejer at beundre Forsynets». Herder selv kom —
efter at have lagt skjøn Retfærd ind i Adrasteia
som en særlig Skikkelse — tilbage til Nemesis,
om ikke med større Syn, saa med større Anelse
og vilde, som det synes, i «Postscenien zur Ge-
schichte der Menschheit», indføre Gudinden talende,
lade hende forklare Historiens Gang og dulgte
Formaal. Men det blev kun til et lille Brudstykke.
Hvad Herder upaatvivlelig vilde, som man siger
i daglig Tale, have givet Aar af sit Liv for at se
og være med om at skildre, nemlig Navnet «Ne-
mesis» som knyttet til en stor, almenmenneskelig
Skuen i en Oldtid bag Oldtiden, maatte efter Ti-
dens Vilkaar være nægtet ham. Det maa ind-
rømmes, at hvad Plutarkh siger hist og Appuleius
her, og meget Andet, der ganske vist burde været
medtaget i en videnskabelig Afhandling, dog blot
kunde blive utydelige Vink, som man ikke for-
maaede at følge ind til noget Sikkert. Først i det
Øjeblik, da Ægypten selv rejser sig og taler med,
faaer man at vide, hvor halvvejs rigtige slige græsk-
romerske Udtalelser vare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
