Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201
med at se dem mødes og forenes. Der viser
sig da følgende Syn paa Skabelsen eller dens
Fuldførelse: Da Verden var udskilt fra Evigheden
i Tid og Rum, var den endnu kun et Stof, Mørke,
Nat, Urvand, Khaos. Da følte ’Num Kjærlighed
til sit eget Værk, favnede det og indaandede sig
deri, og Urstoffet, Urmørket, Urvandet blev fødende,
nærende, skuende (vidende), blev den moder-
lige Natur, blev den hele fysiske, intellektuelle og
moralske Verden, gjennemtrængt af Guds Pust
eller Aand.
Det er vistnok overflødigt at gjøre opmærksom
paa det Storartede i denne Verden-Skuen; men
man standser vel med Undren et Øjeblik overfor det
Paafaldende: at man fra Urtiden saaledes har
forestillet sig Skabelsen i tre Tempoer, eller
at Tanke og Fantasi have ligesom taget tre for-
skjellige Tilløb for at magte Begivenheden eller
give den en Historie, der nogenlunde vilde ind
under Fornuften. Det synes, at man herved kun
har adlydt en bydende Nødvendighed, der hersker
over den menneskelige Tanke, og at der ikke var
nogen anden mulig Maade, hvorpaa man kunde
tydeliggjøre sig den tredobbelte Kjendsgjerning:
at Verden som Stof var traadt frem i Tid, at den
var bleven skilt i Kloder, der sattes i mekanisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
