Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
Bevægelse, og at Tilværelsen, navnlig den jordiske,
var gjennemtrængt af en organiserende, aandig
Magt. Man finder jo i den hebraiske Genesis netop
de samme Faser. Først berettes, at Verden ud-
gaaer af Gud; barah, han avlede den, og denne
Mening af Ordet barah kommer frem igjen i Ge-
nesis Il. 4, hvor der siges: Disse ere Himlens og
Jordens Fødsler (tol’dot). Derefter fremkom Lyset
ved, at Gud udtalte dets Vorden; Ordet blev til
Lys. Næst dette gjorde Gud ligesom med Haands
Gjerning Himinelens Befæstning, skilte mellem
Hav og Land og satte Sol og Maane og Stjerne-
hæren i Gang. Forskjelligt herfra er, at Gud
igjen, ligesom ved Lysets Skabelse, bød det orga-
niske Liv komme frem og endelig frembragte
Mennesket baade ved Haands Gjerning, ved at
forme det af Ler, og ved at aande sig ind deri.
Den mosaiske Lovgiver drager en skarp Grænse
mellem Gud og Menneskeaanden paa den ene Side
og Naturen paa den anden Side, hvorimod Ægyp-
ternes Forestilling var, at Gud indaandede sig i
Universet. De havde, som man med største Tyde-
lighed kan se, tillige den Tro, at Gud særlig havde
skabt Mennesket, idet ’Num under Billedet af en
Pottemager eller Kunstner dannede Mennesket af
Ler3? og derhos gav det sin Akhu gjennem Næsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
