Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
veden Godhedens Gud: «’Num, som med et God-
heds Pust af sin Mund har frembragt Væsner af
sin Årt.» .
Paa hin ovennævnte Sarkofag siger endvidere
Guddommen til Menneskene: «Jeg har som Aande
(Akhu) været i Eders Person.»
Om Ansvaret, som følger med at have denne
Akhu i sig, vidner den alt foran omtalte Indskrift,
hvor Guddommen siger: «I have gjort mig Sorg!
Var jeg ikke som Akhu i Eder?»
Om deslige Indskrifters høje Ælde er der en
Afhandling af Vicomte de Rougé i Annales de
philosophie chrétienne, Ve Serie, T. XX, hvor der
vises, at de ere Citater af gamle Hymner, rent
monotheistiske Lovsange, «500 Aar ældre end
Abraham, 1500 Aar ældre end Moses».
Desuden er vor Tid kommen i Besiddelse af
en urgammel ægyptisk Bog, den saakaldte Papyrus
Prisse, hvis Forfatter har nævnt sig tilligemed
Kongen, under hvem han levede, og man har deraf
udregnet, at den er forfattet i det åde Aartusinde
f. Kr., hvisaarsag man kalder den «Verdens ældste
Bog». Den indeholder Livsregler, som den siger,
at Fortidens Vise have udtalt! Hvorledes den op-
fatter Gud (neter) som Renhedens Ideal, kan sees
af, at hvor den nævner Synd og Uret, tilføjer den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
