Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Syn, seer man Aanden, Akhu-Fuglen, svæve hen
.over Urvandene og «greben af Kjærlighed til sit
første Værk» beslutte at forvandle de dunkle Vande
til Lys, ordne Verden og derfor indaande sig i den,
forene sig med den, saa opkommer igjen Sprog-
magten med sit Han og Hun, og Billedet ér et
Ægteskab mellem to Fugle. Som Han er den
aktive Aand, Gud, er Hun den modtagende, dunkle
Gudinde, Moderen, Mut, og i Konsekvens af
Billedet, de to Fugle, og i Henhold til Sproget,
der kalder Virkning Æg, siges Hun at lægge
Verdensægget. «Du maa huske, at Intet af, hvad
saaledes fortælles, menes forefaldet i Virkelighed».
Der kan tilføjes, at paa Ægyptisk hedder
Hun su, og su er tillige en Vandfugl, en Gaas,
og endvidere at man ved Urstoffet naturlig tænkte
sig ikke blot Vandet, men ogsaa Mørket, Natten,
som udgjorde Tilværelsen, inden Lyset blev.
En Gjenklang af denne Skabelsesmagt mærkes
jo paa sin Maade i det Græske. I Skikkelse af en
Svane favner Zeus Leda, og hun lægger et Æg,
hvori der er Tvillinger; han formæler sig med
Nattens Gudinde Lato eller Latona, og hun føder
Tvillinger, Solen og Maanen. Han forelsker sig i
en anden Gudinde, som for at undfly ham for-
vandler sig til en Gaas; men han indhenter hende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
